Seneste nyt fra modebranchen
Artikler
Podcasts
Jobs
REGNSKAB

Bestseller omsætter for 23,5 milliarder kroner

Det resultat er ejer Anders Holch Povlsen ikke tilfreds med. Han mener tværtimod, at koncernen skal arbejde hårdt for at fremtidssikre sig.
Det resultat er ejer Anders Holch Povlsen ikke tilfreds med. Han mener tværtimod, at koncernen skal arbejde hårdt for at fremtidssikre sig.

I dag kom nøgletallene for koncernens 2016/2017 årsregnskab ud. Ifølge en pressemeddelelse er en stigning på tre procent i omsætningen, fra sidste års 23 milliarder kroner til 23,5 milliarder kroner før skat i år, lavere end forventet. Også bundlinjen er vokset med en halv milliard kroner før skat sammenlignet med sidste år, som Anders Holch Povlsen dog omtaler som ’positive tendenser’.

”En samlet vækst i omsætningen på tre procent efterlader dog noget tilbage at ønske. Den lave vækst skyldes særligt, at vi har haft fokus på at afvikle tabsgivende butikker,” siger han i pressemeddelelsen.

Så derfor er det ifølge Anders Holch Povlsen også nødvendigt, at koncernen arbejder endnu hårdere, hvis den skal beholde sin markedsandel.

”Vi må arbejde hårdt og målrettet og turde sætte barren højere, hvis vi ønsker at følge med og fremtidssikre vores virksomhed. Vores ambition er, at vi over de næste år skal have løftet omsætningen – det er nødvendigt,” konkluderer han.

Bestseller solgte for nyligt for én milliard danske kroner alene i Kina under udsalgseventet Singles’ Day.

Bestsellers fulde årsregnskab er endnu ikke offentliggjort.