Danmark uddanner designtalenter, men vil ikke beholde dem

Da Stephane Park, som er brasiliansk statsborger, dimitterede fra KADK i København med en master i Fashion Design i sommeren 2015 var det med en klar ambition om at omsætte den læring til konkret praksis: Hun ville være selvstændig og drive egen virksomhed, taskebrandet Aesther Ekme, som ser dagens lys i maj 2016. I knap to år har Stephane Park arbejdet på at designe, produktudvikle og producere sin taskekollektion, som på tilsvarende korte tid har modtaget meget opmærksomhed, både nationalt og internationalt. I april i år skriver amerikansk Vogue, at Aesther Ekme er det nyeste brand, man skal holde øje med, ligesom artiklen fremhæver Stephane Parks danske designuddannelse. Taskerne forhandles internationalt i England, Korea, USA og herhjemme i ILLUM, ligesom Hendes Kongelige Højhed, Kronprinsesse Mary, har en Aesther Ekme-taske. Efter kun halvandet år på markedet løber Stephane Parks virksomhed økonomisk rundt, med udsigt til vækst i de kommende år.

Successen skyldes langt hen ad vejen, at Stephane Park med sin master-uddannelse fra KADK kvalificerede sig til at søge visummet, Etableringskortet, som gav hende tilladelse til at blive i Danmark og drive selvstændig virksomhed.

”For så vidt er Etableringskortet et godt initiativ – det giver master- og Ph.d.-uddannede mulighed for at søge arbejde eller starte op selv i Danmark, og viser, at Regeringen støtter højtuddannede udlændinge med at investere og bidrage til den danske økonomi,” siger Stephane Park.

Etableringskortet udløber efter to år, og det ikke muligt at forlænge dette. Når man har valgt den vej, som Stephane Park har, og har etableret sig som selvstændig i Danmark, så skulle hun i august i år søge en ny arbejds- og opholdstilladelse. Her er der kun én mulighed, nemlig at søge den ordning, der hedder Start-Up Denmark. Det bekræfter Styrelsen for Rekruttering og Integration i en mail til Fashion Forum.

”Der er med de gældende regler ikke mulighed for at få opholdstilladelse som selvstændig erhvervsdrivende i Danmark udover Start-Up –ordningen,” skriver de.

To skridt frem, ti tilbage
Stephane Park har søgt Start-Up Denmark-tilladelsen. Og fået afslag. Og det er her, at problemet opstår. For meget tyder på, at hun ikke havde en chance til at begynde med. På Start-Up Denmarks hjemmeside, står der følgende omkring hvilke virksomheder, der kan ansøge:

”Start-up Denmark is for innovative, scalable and, ideally, tech-driven businesses with a clear growth potential. Therefore, businesses such as restaurants, consultancy firms, retail shops and import/export enterprises will generally be rejected and thus not presented to the Start-up Denmark expert panel.”

Styrelsen for Rekruttering og Integration oplyser ligeledes i sin mail til Fashion Forum:

”Opholdstilladelse efter Start-up Denmark-ordningen forudsætter, at man har en forretningsidé, som er innovativ og kan bidrage til vækst og nye arbejdspladser. Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at der har været et ønske om blandt andet at tiltrække højteknologiske iværksættere, men det er ikke et formelt krav, at virksomheden er ’tech-driven’.”

Samme svar får man, når man retter henvendelse til Udlændinge- og Integrationsministeriet, der skriver i en mail til Fashion Forum:

”Panelet vurderer ikke forretningsplaner til selvstændige erhvervsvirksomheder inden for restaurationsbranchen, mindre handels-, import- og eksportvirksomhed, detailhandel, herunder kiosker og lignende. Herudover er der ikke begrænsninger i, hvilken type virksomhed, der kan godkendes. Det er således ikke korrekt, at der kun gives godkendelser til en bestemt slags virksomheder. Panelet vurderer således også forretningsidéer fra eksempelvis designvirksomheder. Det centrale er, om ekspertpanelet vurderer, om der er tale om en innovativ idé med vækstpotentiale og en forretningsplan, der kan realisere dette. Et afslag fra ekspertpanelet kan påklages til Erhvervsstyrelsen.”

Det er muligvis ikke et formelt krav, men ikke desto mindre står der sort på gråt på Start-Up Denmarks hjemmeside, at man som ansøger af ordningen ideelt set skal være en teknologidreven virksomhed. Ligeledes har det ikke været muligt for Stephane Park at få at vide, hvorfor hun har fået afslag. Hun kan blot konstatere på det vurderingsskema, som panelet har sendt retur som argumentation for afvisningen, at hendes virksomhed ikke har scoret tiltrækkeligt i kategorien ’innovation’.

Langt fra teori til praksis
Start-Up Denmark-projektet bliver drevet af Erhvervs- og Vækstministeriet og Udlændinge- og Integrationsministeriet, og derfor har Fashion Forum rettet henvendelse til Erhvervsminister Brian Mikkelsen for at få svar på, hvorfor en veletableret og økonomisk rentabel designvirksomhed ikke bliver anset som værende innovativ og et aktiv for det danske erhvervsliv.

Og hvorfor er man ikke interesseret i designvirksomheder og kreative erhverv i Start-Up Denmark?
”Start-Up Denmark ordningen er som udgangspunkt rettet mod alle typer af virksomheder, som har et potentiale til at blive innovative vækstvirksomheder. Det gælder også designvirksomheder og kreative erhverv, som jeg bestemt mener, kan være innovative og skalerbare. Hvorvidt de enkelte virksomheders forretningsplaner bliver accepteret eller ej, beror på en konkret vurdering, som foretages af et uafhængigt ekspertpanel med stor erfaring i at bedømme virksomheders vækstpotentialer.”

 Hvorfor bliver design ikke anset som værende en innovativ forretningsidé?
”Der er ingen tvivl om, at designvirksomheder i lige så høj grad som alle andre kan være innovative. Innovationskriteriet i Start-Up Denmark er meget bredt defineret, og omfatter også innovation inden for design. Når ekspertpanelet vurderer de enkelte virksomheders vækstpotentiale, ser de på en række forskellige kriterier, hvoraf innovation er ét af dem. Derudover lægges der blandt andet også vægt på skalerbarheden af produktet og markedet, som produktet skal lanceres på.”

Det får Stephane Park til at undre sig endnu mere over, hvordan ekspertpanelet har vurderet hendes virksomhed.

”Ofte tager det en iværksættervirksomhed flere år overhovedet at præsentere sorte tal. Min virksomhed vækstede allerede 250 procent efter første sæson. Min forretningsplan er ikke på teoretisk plan, den er efterprøvet og vækst er realiseret,” siger hun.

Det har ikke været muligt at få svar fra Udlændinge- Integrationsministeriet på, hvorfor de to ordninger, Etableringskortet og Start-Up Denmark, tilsyneladende ikke komplimenterer hinanden til at begynde med. For man skal nemlig ikke oplyse, hvilken slags virksomhed man ønsker at drive, når man søger Etableringskortet. Det synes ulogisk, når der forelægger en tydelig – og nedskreven – præference fra myndighedernes side for, hvilken slags virksomhed man ideelt skal være for at søge Start-Up Denmark ordningen.

”Man behøver ikke at dokumentere andet end sin uddannelsesgrad og så skal man tage enten en dansk- eller engelsktest, hvor man skal have en minimumscore. Man bliver ikke spurgt om, hvorfor man søger Etableringskortet – om det er med henblik på at søge job eller starte selvstændigt og det hele foregår online,” forklarer Stephane Park.

Og da hun uden problemer kunne præsentere et eksamensbevis fra KADK og heller intet problem havde med sprogtesten, var det en relativ let proces for hende at få tilladelse til at blive i landet som selvstændig.

”Selvom jeg har boet i Brasilien og USA og har koreanske aner, så er det i Danmark, jeg har valgt at starte min virksomhed, primært på grund af det stærke danske design-DNA og tilgangen til livet i Danmark, hvor jeg synes work/life-balancen er den helt rigtige. Jeg præsenterer altid mit brand som dansk i udlandet og møder altid stor respekt for den danske designarv,” siger Stephane Park.

Stephane Park har været nødsaget til at finde en udenlandsk investor, der nu ejer størstedelen af hendes virksomhed, i stedet for hende selv. Hun er nu ansat som almindelig lønmodtager, og designer for Aesther Ekme-brandet, som fortsat lever i bedste velgående.