Når din jakke kan tage telefonen

Glem alt om, at tekstiler kun skal kunne modstå vind og vejr. Det, vi forventer os af fremtidens tekstiler, er langt mere avanceret – de skal blandt andet kunne interagere og tilpasse sig omgivelserne. Intelligente tekstiler er defineret ved, at de ved hjælp af teknologi skaber en ekstra værdi for brugeren og adskiller sig fra wearables ved, at teknologien er inkorporeret i selve materialet.

Der findes tre kategorier, såkaldte generationer af intelligente tekstiler. Første generation er den passive slags, hvor materialets tekniske funktion ikke ændrer sig i takt med, at omgivelserne gør. Skifter temperaturen eller lyset, vil materialet forblive uændret. Næste generation går skridtet videre. Her kan materialet tilpasse sin funktionalitet til et skiftende miljø – for eksempel elektrisk opvarmede dragter, der reagerer på den en faldende temperatur.

Tekstiler i den tredje kategori kan interagere, kommunikere samt fornemme og reagere på stimuli eller det omliggende miljø – materialet har altså ved hjælp af indvævet teknologi en ’hjerne’ med en bevidsthed.

Tøj, der kommunikerer
Det er ikke længere kun forbeholdt superhelte at være klædt i tøj med diverse elektroniske funktioner. Og at ens ur kan vise en indkommen mail virker næsten helt umoderne, når Levi’s og Google netop er udkommet med en jakke, hvor man kan skifte sang eller besvare et opkald blot ved hjælp af en simpel berøring på ærmet.

Materialerne i sig selv bliver her den interaktive overflade, hvor touch-skærmen bogstaveligt talt er flettet ind i materialet. Vi bevæger os altså mod en fremtid, hvor tekstilerne gør os mindre afhængige af at have en enhed med en skærm ved hånden. Og alle produkter, der anvender tekstiler, kan i princippet inkorporere denne teknologi, for eksempel også møbler, hvor man kan tjekke vejrudsigten via sofahynden. Disse funktioner er blandt andet mulige ved at garnet bliver belagt med ledende metaller eller ved at mikse naturgarn med tynde LED-tråde.

I militæret ser man også konceptet ’aktiv camouflage’, hvor materialet får en membran af små krystaller, der ændrer formation og derved farve, hvis den eksponeres for forskelligt lys, og har på den måde også en sikkerhedsmæssig funktion.

Tøj, der vokser
Generelt er der stigende fokus på at gentænke tekstilers oprindelse og kunnen. Ryan Mario Yasin, afgangsstuderende fra Royal College of Art, var træt af at købe tøj til sin lille nevø, fordi tøjet altid blev for småt i tiden mellem hans besøg – børn vokser jo. Løsningen blev at kigge på de materialer, som man kan lave børnetøj af.

Ryan Mario Yasins udviklede en særlig teknik, der folder det materiale, som tøjet er lavet af. I takt med at barnet vokser, kan materialet – og derved tøjet – udvide sig på grund af plisseringer. Materialet kan altså dét, som børn gør bedst: at vokse.

Kollektionen består af regn- og vindtæt overtøj, der passer et barn fra det er 6 måneder til 3 år gammel. I sådan en tidsperiode kan de fleste børn nå at vokse adskillige størrelser, og har derfor behov for nyt tøj op til flere gange. Set fra et bæredygtighedsperspektiv har materiale-projektet også potentiale, og ligesom selve tøjet kan udvides, kan tankegangen og ideen det også, for eksempel til graviditetstøj, som heller ikke er anvendeligt lang tid af gangen. På nuværende tidspunkt er Ryan Mario Yasin i gang med at skaffe finansiering og patenter på hans børnetøj.

I industriens arbejde med at udvikle intelligente materialer ses samtidig et parallelt spor, hvor tekstilernes funktion og fordele ikke er hjulpet af teknologi. Den amerikanske virksomhed, Bolt Threads, er blandt frontløberne på området og har tidligere forsøgt sig med produktion af edderkop-silke og senest med silke produceret af fermenteret gær – et materiale, som Stella McCartney er først om at anvende. I samme boldgade ses laboratorieskabt læder. Derudover ser modeindustrien ud over egen næsetip i søgningen efter materialer, der kan omdannes til tekstiler – eksempler på dette er tasker skabt af æbler og læder fremstillet af vindruer.