Seneste
Artikler
Podcasts
Jobs
Indland

Ugen i mode

Nyheder fra ind- og udland: Pris til Copenhagen Fashion Summit, Becksöndergaard åbner pop-up-shop og Naomi Campbell samler penge ind.
Nyheder fra ind- og udland: Pris til Copenhagen Fashion Summit, Becksöndergaard åbner pop-up-shop og Naomi Campbell samler penge ind.

Bæredygtighed:
Kalo Kopenhagen er et nyt bæredygtigt tiltag, og det går meget simpelt ud på, at du som abonnent får adgang til et klædeskab med mærker som Vanessa Bruno, Dorothee Schumacher, Filippa K og Pieszak. Hver måned kan du fra de digitale walk-in-closet leje tre stykker tøj, og sortimentet bliver løbende opdateret.

Sommersko:
Der er en ny sandal i byen – Shangies by Stilov. Det er danske Maria Stilov, der står bag den superlette sandal, hvor materialet i indersålen er fra jute-planten, der har en svalende effekt – inspireret af designerens tid i Shanghai. Du kan se mere her.

Videoproduktion:
Powerclap X Nemesis Babe er navnet på et nyt modevideokollektiv, som blogger, Marie My, står bag i samarbejde med instruktør, Anders Morre, og filmfotograf, Thomas Dyrholm. Deres første projekt er filmen, La Jardin Fou – en dynamisk udgave af Stine Goyas SS17-lookbook.

Pop-up:
Becksöndergaard, der også blev prisvinder under ELLE Style Award i kategorien ’Årets Powerbrand’, har fortsat fart på og åbnede den 24. maj pop-up-shop i Pilestræde. Butikken har åbent hele sommeren.

Sejr:
Tirsdag aften under ELLE Style Awards vandt Copenhagen Fashion Summit prisen som ’Årets Modeformidler’. Eva Kruse og hendes team blev hædret for at sætte bæredygtighed på dagsordenen.

Velgørenhed:
De kendte har haft travlt med at se film og gå frem og tilbage på den røde løber i Cannes. Traditionen tro blev velgørenhedsshowet, Fashion for Relief, afholdt med Naomi Campbell i front. Hun havde selskab af Kate Moss, Heidi Klum, Bella Hadid og Kendall Jenner, og formålet var at samle penge ind Save The Children.