Seneste nyt fra modebranchen
Artikler
Podcasts
Jobs
KARRIERE

Her er de nominerede til Guldknappen 2017

Traditionen tro er tre danske brands nomineret til ALT for damernes designpris, Guldknappen.
Traditionen tro er tre danske brands nomineret til ALT for damernes designpris, Guldknappen.

I 33 år har ALT for damerne hyldet dansk mode med designprisen, Guldknappen, og igen i år hædrer magasinet en dansk modevirksomhed, der formår at skabe kommerciel succes ved at forene design med vellykket branding.

Baum und Pferdgarten, Mads Nørgaard og Lovechild 1979 er nomineret i år.

De er udvalgt af ALT for damernes moderedaktion, men alle kan stemme på deres favorit indtil den 30. juni på alt.dk.

“For os er det vigtigt, at læserne også har indflydelse på hvilket modebrand, der skal vinde. Det er jo dem som forbrugere, der møder tøjet ude i butikkerne og online. Det er dem, der ved, hvilke brands, der hitter og gør det godt. Derfor afspejler Guldknappen også de mærker, der optager kunderne og vores læsere,” siger ALT for damernes chefredaktør, Tina Nikolaisen.

Stine Goya løb med sejren sidste år, og den 29. august 2017 afsløres det, om Mads Nørgaard, Anne-Dorthe Larsen eller Rikke Baumgarten og Helle Hestehave kan følge i hendes fodspor.

Læs mere om Guldknappen her.