Edith og Ella er gået konkurs
Det 13 år gamle danske brand kan ikke mere og er taget under konkursbehandling.I sidste uge begærede Edith og Ella konkurs, det skriver DM&T. Brandets ejer og designer, Line Markvardsen, grundlagde Edith & Ella i 2004. Igennem årene har brandet haft seks egne monobrand-butikker, som dog alle er lukket – den sidste i 2016. Sidste regnskabsår lød på et minus på 7,5 millioner kroner og en ditto negativ egenkapital, som det altså ikke har været muligt at rette op på.
Da Fashion Forum talte med Line Markvardsen sidste forår, fortalte hun om, hvordan et forsøg på at få fodfæste på det kinesiske marked nær havde kostet hende brandet tilbage i 2014. Efterfølgende blev virksomheden omstruktureret og der blev skåret ind til benet økonomisk, men indsatsen har desværre ikke kunne redde brandet fra konkurs.
Læs hele interviewet med Line Markvardsen fra marts 2016 her.