Zalando får ny dansk Senior PR Manager
Maria Baré Johansen har netop tiltrådt stillingen som ansvarshavende for den tyske netgigants PR-afdeling i Norden, Holland og Belgien.Fremover vil danske Maria Baré Johansen stå i spidsen for brandingen af den tyske online sko-og tøjforhandler, i jobbet som ansvarlig for Zalandos PR-afdeling i både Norden, Holland og Belgien. Maria Baré Johansen tiltrådte stillingen som Senior PR Manager den 1. april i år, og forlod herved stillingen som PR Manager for Norge og Danmark – en post hun har bestredet siden sommeren 2013.
Maria Baré Johansen har boet flere år i Berlin, hvor hun blandt andet har indhentet erfaring inden for PR og kommunikation i e-commerce og modeindustrien, via sin tidligere ansættelser hos to mindre, tyske PR-bureauer.
Ifølge Maria selv, er den nye stilling en oplagt mulighed for at søsætte flere nye projekter og tiltag – og dem har hun mange af:
”Jeg glæder mig til at være med til at styrke Zalandos brand image på tværs af Norden og det hollandske og belgiske marked. Vores fokus det kommende år er på Remix Fashion – at vise at du kan finde alt fra high street til high end brands hos Zalando. Og så har vi også sat fokus på mændene. Vores største kundegruppe er helt sikkert kvinder, så nu vil vi gerne vise mændene, at det kan være nemt og overskueligt få klaret shoppingen online,” fortæller Maria Baré Johansen i en pressemeddelelse.