Seneste nyt fra modebranchen
Artikler
Podcasts
Jobs
REGNSKAB

Ganni tredobler årsresultatet

Brandets vækstkurve fortsatte opad i 2016, hvor Ganni også satsede målrettet på det britiske marked.
Brandets vækstkurve fortsatte opad i 2016, hvor Ganni også satsede målrettet på det britiske marked.

Ganni har netop præsenteret 2016s regnskab, hvori ledelsen udtrykker fuld tilfredsstillelse med resultatet. Og det med god grund. For sammenlignet med 2015, hvor der stod 5,2 mio. kroner på resultatlinjen, leverede Ganni over det tredobbelte i 2016, nemlig lidt over 17 mio. kr.

Ganni investerede på en række områder i 2016. Særligt udlandet og England fik ekstra opmærksomhed – her indgik Ganni samarbejde med den britiske PR-agent, Daisy Hoppen, ligesom de også blev at finde på hylderne hos Selfridges, Liberty og Browns. Dengang sagde CEO, Nicolaj Reffstrup:

“Vi oplever for tiden stabil vækst uden for Skandinavien, og har blandet andet landet mange internationale kunder med base i London. For at understøtte den udvikling og for at cementere vores position, har vi etableret et samarbejde med DH-PR.”

Herhjemme ansatte Ganni også to nye profiler til at varetage brandets PR på hjemmefronten, nemlig Alexandra Bernadini og Stine Korsgaard.

Ganni har også en solid egenkapital på over 32 mio. kr., en fordobling fra sidste år, og det fremgår af årsrapporten, at ledelsen forventer, at vækstkurven fortsætter i 2017.