Ny CEO hos Fiveunits
Thomas Nissen overtog 1. januar jobbet som CEO efter grundlægger, Carit Løvdal. Den nye direktør skal styrke fremtidig vækst og ekspansion.Grundlægger og tidligere CEO for de tre brands Fiveunits, 2ND One og Plain Denim, Carit Løvdal, har udnævnt Thomas Nissen til koncernens nye CEO. Direktørskiftet skete 1. januar og er et led i en ny vækststrategi, der skal styrke den internationale opmærksomhed omkring de tre brands.
Thomas Nissen kommer fra en stilling som ansvarlig for Esprit Scandinavia, og han har 15 års erfaring i branchen, blandt andet med ledende roller hos Levi’s og som salgsdirektør hos Wood Wood. I sin nye stilling får han blandt andet ansvaret for at accelerere husets internationale vækst med fokus på markeder som for eksempel Tyskland, Østrig, Schweiz, Sverige og Holland.
Koncernens ledelse vil fortsætte med at øge kendskabsgraden og styrke den internationale profil for de tre brands igennem branding samt styrke virksomhedens onlineplatform, en proces, som allerede er i gang. Desuden er det planen at øge tilstedeværelsen og synligheden på internationale modemesser og showrooms over hele Europa.
“Jeg glæder mig over at skulle overtage en veludviklet platform, som er klar til at gå ind i sin anden fase,” siger Thomas Nissen i en pressemeddelelse.
Han bliver en del af en virksomhed, der i 2016 kunne præsentere en årlig omsætning på over 100 millioner kroner med en kraftig vækst de seneste par år.