H&M er udfordret på tøjindsamling

De seneste par år har H&Ms indsats omkring cirkulær økonomi i deres værdikæde taget fart, og blev især manifesteret i 2013 med H&Ms globale indsamlingssystem, hvor forbrugere kan aflevere brugte tekstiler – fra H&M og andre brands – i alle H&M-butikker verden over. H&M har indsamlet over 34.000 tons tekstiler, hvad der svarer til vægten af 178 millioner t-shirts. Det skriver Fast Coexist.

Det indsamlede tøj i Europa bliver sendt til H&Ms kæmpe genbrugscenter i Wolfen i Tyskland, der til daglig modtager flere tons tøj. I en sorteringsproces afgør de ansatte, hvorvidt tøjet skal til genbrug, gensalg og genanvendelse – en relativ ny treenighed for masseproduktionsindustrien, skriver Fast Coexist. Fabrikken beskæftiger 700 medarbejdere, hvor størstedelen arbejder med sortering, der finder sted i alle døgnets 24 timer.

Der skal nye metoder til
Sorteringsprocessen sker ud fra 350 forskellige kriterier, der afgør, om et par aflagte jeans for eksempel kan sælges i genbrugsbutikker, om lynlåsen skal genbruges eller om hele produktet skal genanvendes. Omkring 60% af det tøj, der kommer ind, kan rent faktisk bruges igen i samme format, og bliver derfor sendt til genbrugsbutikker, primært i Østeuropa og Afrika. Det mest slidte tøj bliver sendt til makulering og ender som eksempelvis rengøringsklude, og den enorme mængder støv, processen samler, bliver solgt til papirindustrien.

Men den største udfordring i forhold til at øge indsatsen omkring genbrug og genanvendelse er, at et miks af bomuld og polyester ikke på nuværende tidspunkt er genbrugelige i forhold til at skabe nye materialer. Antallet af tekstiler med et miks af fibre, som fabrikken modtager, er stigende. Problemet skal derfor adresseres, så der kan findes en løsning på, hvordan genbrug af disse fibre kan lade sig gøre – for løsningen på problemet er nøglen til at mindske brugen af nye materialer. Målet er at rykke fra down-cycling – eksempelvis at tøjrester bliver til papirbriketter og rengøringsklude – til at maksimere fibre-til-fibre-genbrug og at al anvendt bomuld er bæredygtigt, når vi når år 2020 – et år, der kommer nærmere.

Genbrug er ikke nok
H&M er ifølge Fast Coexist et nøgleeksempel på, hvordan fast fashion medvirker til ubæredygtige forbrugsvaner og miljømæssig belastning, en betragtning de ikke er ene om. Men det virker ikke til, at H&M har planer om at stoppe væksten og det hurtige forbrug – målsætningen er en stigning i antal butikker på 10-15% årligt. Men samtidig investerer de markant i, hvordan materialer kan genbruges i håbet om, at de kan fortsætte med at vokse, mens de skaber et ”closed loop system”, hvor de fleste – hvis ikke alle – af råmaterialerne kommer fra fibre, der allerede har været brugt.

Amerikanske undersøgelser viser, at forbrugere og især Millennials-generationen – der er målgruppen for fast fashion – i stigende grad efterspørger tøj af materialer i højere kvalitet og tøj, der har været brugt eller er lavet af genbrugsmaterialer. Samtidig beholder de tøjet længere. For at imødekomme denne udvikling er der derfor fortsat brug for, at H&M – og andre aktører – arbejder med genbrug og genanvendelse, for fremtiden og for forbrugernes skyld – men også kigger indad, når det kommer til overproduktion og produktionshastighed.