Seneste nyt fra modebranchen
Artikler
Podcasts
Jobs

Speed-dating: Mød nye leverandører fra Sri Lanka

Få større indblik i srilankanske produktionsforhold og muligheden for et fremtidigt samarbejde til speed-dating-arrangement i november.
Få større indblik i srilankanske produktionsforhold og muligheden for et fremtidigt samarbejde til speed-dating-arrangement i november.

Danish Fashion Institute, WEAR og Dansk Mode og Textil inviterer danske brands til speed-dating med leverandører fra Sri Lanka i forbindelse med DANIDA-projektet, Fashion Links – Acces to Sustainable Production.

Formålet med arrangementet er at give danske brands et større indblik i de srilankanske produktionsforhold og skabe et grobund for fremtidigt samarbejde med nye leverandører.

På én dag får brands mulighed for at møde mange potentielle nye samarbejdspartnere. Forud for mødet sørger Danish Fashion Institute for at matche brands med leverandører baseret på grundig research. På den måde danner begge parters behov og interesser grundlag for et kort, målrettet og dialogbaseret møde.

Arrangementets forløb strækker sig over to dage i november. Forud for speed-dating-arrangementet afholdes et præseminar den 7. november kl. 13:00-15:30 hos Danish Fashion Institute. Her bliver deltagerne introduceret til det srilankanske marked. Herefter finder selve speed-dating-arrangementet sted onsdag d. 9. november på Børsen. Hvert møde mellem brand og leverandør varer maksimum 30 minutter.

Arrangementet afholdes i samarbejde med Joint Apparel Association Forum (JAAF) samt Sri Lanka Export Development (EDB), og tilmelding sker ved at udfylde dette spørgeskema. Deadline er fredag d. 7. oktober (tilmelding på dette stadie er ikke bindende). Først-til-mølle-princippet gælder, da der er et begrænset antal pladser.

Kontakt Christina Iskov på christina@danishfashioninstitute.dk eller telefon +45 52 17 06 08 for spørgsmål.