Seneste nyt fra modebranchen
Artikler
Podcasts
Jobs
KARRIERE

Telegrammet: Ugen i mode

Der er blevet klippet og klistret i de nyeste AW-kampagner, og Mytheresa har endnu en gang fortolket 90’er-klassikere.
Der er blevet klippet og klistret i de nyeste AW-kampagner, og Mytheresa har endnu en gang fortolket 90’er-klassikere.

Både Chanel og Prada har denne sæson svunget saksen i udformningen af deres AW-kampagner. Begge modehuses efterårskampagner er nemlig collager, og ifølge Karl Lagerfeld er årsagen til temaet, at han var træt af piger, der bare holder en taske, og han ville derfor prøve noget nyt.

For anden gang samarbejder Calvin Klein Jeans og Mytheresa om en limited edition-kollektion, hvor de har opdateret Calvin Kleins mest ikoniske dele fra 90’erne – læderjakker, logo-bluser og biker boots. Kollektionen kalder de Rebel Edge.

”For Every Victory” er titlen på H&Ms nye kampagnefilm, der hylder troen på sig selv og sportens evne til at ændre menneskers liv. Caitlyn Jenner, der både har prøvet at vinde sportslige og personlige sejr, er ansigt for kampagnen.

Ifølge Reuters er der rygter om, at LVMH overvejer et tronskifte hos Louis Vuitton, og at udskifte Nicolas Ghesquière med Jonathan Anderson, der på nuværende tidspunkt er hos Loewe.

Fra en potentiel udskiftning til en bekræftet udskiftning. I denne uge meldte Peter Copping ud, at han forlader sig stilling som kreativ direktør for Oscar de la Renta.

I mandags lancerede Jack & Jones og Vero Moda sine officielle OL-kollektioner, der er blevet til i samarbejde med en række danske atleter. Den olympiske kollektion er identisk med de styles, de danske atleter bærer under årets OL I Rio.

Beyoncé, der på søndag gæster København i forbindelse med sin Formation World Tour, og hendes stylist viser i en ny Youtube-video, hvordan hendes forskellige sceneoutfits og kæmpe hatte er blevet til.