MUNTHE får ny Web Coordinator
Det danske brand opruster på webfronten med Martin Nebel, der per 1. juli tiltrådte stillingen som Web Coordinator.Driften af MUNTHEs onlineshop vil fremover foregå in-house. Som følge af dette bliver shoppen relanceret den 1. august med en vision om at nå nye højder, hvor fokus på kundeservice og brugervenlighed er i højsæde. Martin vil være ansvarlig for de fremtidige e-commerce aktiviteter og ser stort potentiale i brandets kommende, digitale udvikling.
”Jeg glæder mig meget til at blive en del af MUNTHE og til at være med til at udvikle brandet yderligere. MUNTHE har været i udvikling siden navneskiftet i 2014, og det næste udviklingsområde er det digitale. Her står vi overfor en enormt spændende rejse, hvor vi, efter at have outsourcet dette led, tager e-commerce aktiviteterne tilbage in-house,” siger Martin Nebel, der har erfaring med både e-commerce samt kommunikation og PR, og tidligere har arbejdet for brands som ArtRebels, Asger Juel Larsen og senest ECCO.
“Martin Nebel er ansat for at styrke den vækst og fremdrift som MUNTHE står i. Hans kompetencer indenfor e-commerce og digital viden bliver en vigtig brik i den omnichannel-strategi firmaet har lagt,” forklarer kreativ direktør Naja Munthe.