September Salon: Man skal opbygge rygraden i sin garderobe

Modebranchen synes at være i opbrud verden over: Alle taler om, at der må og skal ske noget med modens økosystem, for hverken mennesker eller miljø kan følge med i det tempo, som alt foregår i. De store svingninger i udlandet, laver også ringe i vandet herhjemme. Else Skjold kaldte både designere og forbrugere til besindelse i en tale under modeugen i januar, og en af dem, der reagerende, var Trine Vestergaard. I en mail til Fashion Forum skrev hun:

”Kære Fashion Forum,

Her kommer lidt information om vores virksomhed i forlængelse af artiklen: Magten tilbage til designerne. Det er lige netop de problemstillinger vi arbejder med hos September Salon”. 

Sammen med forretningspartner Mette Bjerregaard, slog Trine Vestergaard allerede bremserne i for to år siden. Begge er erfarne designere med uddannelser fra henholdsvis Istituto Marangoni i Milano og Nottingham Trent University i England, og tilsammen har de et CV der tæller Prada, Donna Karan, Ralph Lauren og Calvin Klein, opbygget over næsten 20 år i branchen. Mange år med smæk på og flere tusind stykker tøj igennem hænderne. Men en dag ramte udmattelsen og frustrationerne meldte sig.

”Vi ville have værdien tilbage til tøjet. Men samtidig måtte vi stille os selv spørgsmålet, ’Hvordan kan vi forsvare at lave et nyt mærke?’ Det kunne vi ikke, før vi havde svaret på det spørgsmål, og det tog os omkring halvandet år at udtænke konceptet,” fortæller Mette, da Fashion Forum møde kvinderne bag September Salon i et showroom på Amager.

”Det skulle være slut med kæmpekollektioner, der ikke var gennemarbejdet, fordi der altid manglede folk. Hvor der bliver produceret så utrolig meget tøj, fordi det skal tilpasses alverdens markeder og sælgere, selv om det umuligt kan nå at blive brugt. Væk fra et ressourcespild uden lige,” tilføjer Trine.

Modesalonens dyder
September Salons koncept trækker på de gamle traditioner fra dengang man afholdt modesaloner. To gange om året, tidligt forår og tidligt efterår, inviterer Trine og Mette til fremvisning af henholdsvis en SS-kollektion og en AW-kollektion. Hver seating kan rumme 25 kunder, som efter en kyndig gennemgang af kollektionen, kan prøve og købe det, de gerne vil have.

”Vi er designerne, men det er også os, der sælger tøjet til kunderne. Ved selv at formidle vores designs, skærer vi alle mellemled væk. På den måde slipper vi for, at sælgere skal diktere, hvad vi skal lave. Vi får responsen direkte fra vores forbruger, og kan derfor også bedre tilpasse vores tøj, så det er anvendeligt. Eksempelvis er bukser enormt svært at lave, og vi tager noter hver gang, vi holder salon, så vi kan blive ved med at udvikle de bedst mulige designs,” fortæller Mette.

Bordet fanger og 50% af kundernes betaling skal lægges med det samme. Efter cirka otte ugers produktionstid bliver kundens bestilling så afsendt, og det resterende beløb afregnes. Det betyder, at der ikke bliver produceret mere tøj, end der bliver solgt, og pengene til produktionen allerede ligger klar, inden den sættes i gang. Intet udsalg, ingen store varelagre, ingen risikable økonomiske udskrivninger og minimal spildmargin.

”Vi skal kunne sove om natten, og derfor har udgangspunktet for forretningsplanen altid været, at en skal blive til to. Vi lavede alle regnestykkerne inden vi gik i gang, og satte et beløb af, som vi ville bruge på at komme i gang – og ikke mere end det.”

At komme udenom benspænd
Som det er nu, er fundamentet 10 seatings i Aarhus og seks i København – sidstnævnte skal med tid også gerne ramme de 10 fremvisninger. Det vil sige, at der på et år kommer ca. 800-1000 kunder igennem, hvilket ifølge Trine og Mette er passende i forhold til tid, penge og produktion. De mener selv, at de har været heldige, fordi de har været i branchen så mange år, at de har kunne bruge allerede eksisterende forbindelser, og derfor har landet nogle meget fordelagtige produktionsforhold.

”Vi har sneget os med ind på en italiensk systue, der blandt andet syr for Balenciaga, lige som de store modehuse har nogle fantastiske kvaliteter og materialer, som vi får lov købe. Men det vil også sige, at der kun er det stof, der er. Ligeledes svinger vores produktion både i størrelser og antal, men der har vi heldigvis også forhandlet os frem til en god aftale,” siger Mette.

September Salon har samme udfordringer som alle andre: at kunderne jo kun køber en af hver. Og kombineret med en afgrænset målgruppe, tidsbestemte, korte salgsperioder, og et mantra om langtidsholdbare designs, der ikke just opfordrer til merforbrug, er der indbygget et par benspænd i forhold til at vækste virksomheden.

”Vores koncept kræver, at vi er fysisk til stede. Og vi bruger selvfølgelig meget tid på at forberede vores saloner, ud over de dage, hvor vi præsenterer kollektionerne,” siger Mette.

Alligevel ser de to partnere gode udviklingsmuligheder i forretningen – både i form af at introducere en version af September Salon i udlandet, men også at tilbyde private sessioner, til den efterhånden voksende kundeskare. I det omfang, de begge stadig kan stå ved roret.

”Det er meningen, at man skal komme her, og få opbygget rygraden i sin garderobe efter sæsonerne. Kollektionerne hænger kontinuerligt sammen, og 17 styles er rigeligt til en præsentation. Trine har regnet ud, at med alle farvekombinationer og styles har vores kunder 383 forskellige muligheder for at sætte tøjet samme – det er alligevel rimelig meget,” griner Mette, og pointere dermed også en del af September Salons værdigrundlag: kvalitet, fremfor kvantitet.