Noise PR opruster på kreativitet og Social Media
Noise PRs kundeportfolio vokser, og der er mere end nogensinde før behov for at tænke PR ud af boksen, fortæller PR Manager Natalie Havgaard.Hos Noise PR varetager man i dag PR for en lang række danske og internationale brands inden for mode, skønhed og livsstil. I takt med at portfolien vokser, har det københavnske bureau ansat nye kompetencer, for at kunne blive ved med at løfte og vokse med opgaverne.
Ane Mai Harder Nybo per 1. marts tiltrådt i en nyoprettet stilling som Project Coordinator, hvor hun vil være det kreative input i Fashion-teamet. Ane Mai Harder Nybo er uddannet fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, og kommer fra en stilling som PR medarbejder hos Alexander Wang i Paris og New York. Hun har tidligere været journalist på Cover, samt kommunikationsmedarbejder og projektleder på Copenhagen Fashion Week.
Sidse Marie Berendtsen er fra 1. februar ansat i stillingen som SoMe & Communication Advisor. Hun har været tilknyttet Noise PR Fashion siden maj 2015, men er nu tiltrådt fuldtid i stillingen efter endt uddannelse på Københavns Universitet, hvorfra hun er Cand.Mag. i Moderne Kultur og Kulturformidling. Hun har desuden fire års erfaring som Assistant Buyer & Copywriter hos YouHeShe. Stillingen er fordelt mellem Fashion og Lifestyle, hvor hun i samarbejde med resten af teamet varetager kommunikation og PR for afdelingens kunder, heriblandt Illum.
LÆS OGSÅ: “Noise PR er Gazelle for tredje år i træk”
Hos Noise PR Beauty er Nanna Sørensen per 1. april ansat som Showroom Coordinator. Hun er BA i International Virksomhedskommunikation og Engelsk, og har bred erfaring med forskellige kommunikationsdiscipliner og erfaring fra mode- og detailbranchen fra blandt andet magasinerne Bolius, Bedre Hjem, &Other Stories og Discovery Networks.
”Vi oplever et større behov end nogensinde for at tænke PR ud af boksen og gøre op med traditionelle PR discipliner, hvorfor vi har valgt at tilføje kreative ressourcer dels i form af Ane, der vil være en nytænkende kraft i forbindelse med events og kampagner, og dels med fuldtidsansættelsen af Sidse, der har et fantastisk analytisk øje for Social Media og fremover vil være med til at udvikle strategisk og visuelt på kunders og egne platforme,” fortæller PR Manager Natalie Havgaard.
Med de ekstra hænder er det blevet muligt at imødekomme nye kunder, der i Noise PR Lifestyle og Beauty tæller DAFNI, Delilah og Curaprox. I Noise PR Fashion byder man blandt andet velkommen til fem nye danske brands: Minimum, Mödstrom, Skall Studio, Cecilie Bahnsen og Maanesten.
LÆS OGSÅ: “PR-bureauer tilbyder forskellige mediestrategier”
”Vi glæder os enormt meget til at byde nye kunder velkommen! Det er derfor vigtigt og meget tilfredsstillende for os med de nye ansættelser og det kreative fokus, så vi fortsat kan tilbyde eksisterende såvel som nye kunder det ypperste og nyeste inden for PR og kommunikation,” siger Natalie Havgaard.
Noise PR tæller i forvejen 15 ansatte og repræsenterer en række danske og internationale brands, blandt andet Topshop, Gina Tricot, 2NDDAY, Gestuz, NN07, 66 North, Lacoste, Davines og Maroccan Oil.