Seneste nyt fra modebranchen
Artikler
Podcasts
Jobs
KARRIERE

Astrid Andersen: Det kan næsten ikke beskrives med ord

Den danske herretøjsdesigner er med i kapløbet om den prestigefulde Louis Vuitton-pris, hvor flere millioner kroner er på spil.
Den danske herretøjsdesigner er med i kapløbet om den prestigefulde Louis Vuitton-pris, hvor flere millioner kroner er på spil.

23 unge designere fra hele verden er nomineret til LVMHs årlige pris, Young Fashion Designer Award, der er blevet uddelt siden 2014 – to ud af de tre gange, har Astrid Andersen været med på listen.

”At blive kaldt tilbage er en kæmpe ære, og fuldstændig vanvittigt, da der var så mange virkelig talentfulde designere med i det her løb. Forventninger er steget her i anden omgang, det ville være underligt andet, men jeg forsøger ikke at lægge for meget pres på mig selv,” fortæller Astrid Andersen til Fashion Forum.

Og det ikke hvem som helst, der afgør hvilke otte ud af de 23 designere, der går videre til finaleudvælgelsen den 2. og 3. marts i Paris. 40 af den internationale modeindustris allerdygtigste branchefolk er med til at give deres stemme – vi nævner i flæng: Emmanuelle Alt, Imran Amed, Patrick Demarchelier, Sarah Andelman, Julie Gilhart, Pat McGrath, Jefferson Hack, Cathy Horyn, Karlie Kloss, og Miroslava Duma – blot for at nævne nogle få.

Derefter er det en jury bestående af LVMH Groups dygtigste kreative direktører og designer, der finder den endelige vinder – igen er ekspertniveauet frygtindgydende højt: J.W. Anderson, Nicolas Ghesquière, Marc Jacobs, Karl Lagerfeld og Phoebe Philo er blot en lille uddrag af komiteen.

De tildeler vinderen Young Fashion Designer Award den 16. juni på Foundation Louis Vuitton i Paris. Udover æren bliver vinderen tildelt €300.000 samt et helt års vejledning fra modehuset selv.

Så kan man mærke det på efterspørgslen, når man ikke bare én, men hele to gange bliver nomineret i så fornemt selskab?

”Det er lidt svært at vurdere, men omtalen har absolut været god at få. Det kan næsten ikke beskrives med ord, hvor stort et skulderklap og anerkendelse, det er. Mit brand har vist som en fast del af London Collections Men de sidste 3 år, så jeg når heldigvis langt ud internationalt den vej,” siger Astrid Andersen inden hun afslutter: “Jeg er så heldig at have et arbejde, der indfrier så mange af mine drømme.”

LÆS OGSÅ: “LVMH nominerer Astrid Andersen til millionpris”