Seneste nyt fra modebranchen
Artikler
Podcasts
Jobs
INNOVATION & BÆREDYGTIGHED

Dansk løbebrand har fokus på crowdfunding og velgørenhed

Doxa lancerer sin kollektion i denne måned ved en Kickstarter kampagne, og samtidig støtter de op om unge løbetalenter i Kenya.
Doxa lancerer sin kollektion i denne måned ved en Kickstarter kampagne, og samtidig støtter de op om unge løbetalenter i Kenya.

Når man køber et Doxa produkt bliver man en del af noget større. Gennem et samarbejde med den svenske velgørenhedsorganisation Global Relations og den kenyanske maratonløber, Isaac Macharia vil Doxa donere løbetøj til unge studerende på The Kenswed Academy i Nairobi.

Skolen blev etableret for fem år siden i udkanten af Nairobi, hvor  200 elever bliver hjulpet væk fra slummen med en betalt uddannelse, samtidig med muligheden for at blive den næste store kenyanske atlet.

Det er John Hansens første Doxa-kollektion, men det er allerede planer om at udvide designportfolien.

”Denne kollektion bliver kun forhandlet igennem Kickstarter, men jeg arbejder allerede på den næste, som skal være klar til messen i august. Det vil primært blive forhandlet i modebutikkerne, men også få udvalgte sportsbutikker,” fortæller John Hansen der er kreativ dirktør og ejer af Doxa.

Alle produkter er designet ud fra en løbers perspektiv og John har mere end 20 års erfaring som løber, og har i mange år arbejdet som designer og på designprojekter herhjemme. Han er derfor allerede i dialog med flere modebutikker om at forhandle Doxa.

Kollektionen består af en løbesinglet, et par løbeshorts og en langærmet T-shirt med lynlås. Alle tre produkter er produceret i åndbare, lette materialer for at opnå maksimum komfort. Alt er designet i Danmark og produceret i Europa.

Læs mere om Doxa, deres kickstarter projekt og velgørenheden på www.doxarun.com.