Seneste nyt fra modebranchen
Artikler
Podcasts
Jobs
MODEUGE

Copenhagen Fashion Festival var en stor succes

Messer og shows har fået flotte ord med på vejen efter modeugen – både herhjemme og i udlandet – nu tilslutter Copenhagen Fashion Festival sig koret.
Messer og shows har fået flotte ord med på vejen efter modeugen – både herhjemme og i udlandet – nu tilslutter Copenhagen Fashion Festival sig koret.

Der var aktiviteter i det meste af byen for alle modeinteresserede under den københavnske modeuge, og mange af dem stod Copenhagen Fashion Festival for. Mange af Indre Bys butikker støtter op om festivalen, og kræsede ekstra meget for deres kunder med events og modeugestemning. Og så var der de helt store publikumevents, som tiltrak flere hunderede modeaficionados: Åbningseventet på Designmuseum Danmark, Fashion Talks og Cinema i Magasin, og det store Zalandoshow på Rådhuset – og viste festivalens store tiltrækningskraft med en bred skare af modeinteresserede.

Copenhagen Fashion Festivals Seniormanager Trine Rindsig Laursen fortæller, at når alt skal gå op i en højere enhed, så er gode samarbejder alfa omega:

”Magasin er en god partner og de går forrest som bannerførere for detailleddets engagement på festivalen, og lige nu arbejdes der på at folde samarbejdet endnu større ud til den kommende sæson i august,” siger hun og fortsætter:

”På festivalen synes vi, det er interessant ikke blot at gå bag scenen på branchen og gå på opdagelse i de processer, der ligger bag – men også at gå et spadestik dybere og undersøge, hvad der sker når mode spilles op ad andre kulturelle udtryk og medier – musikken, filmen og kunsten – og hvad der sker i den interaktion.”

Zalando indtog fyldt Rådhus
Et nyt stort tiltag var forbruger-modeshowet lavet i samarbejde med Zalando. Intet mindre end 800 mennesker var mødt op, og stod i kø hele vejen ned ad Rådhuspladsen, for at komme ind og få en plads i det klassiske show venue – de gratis billetter blev revet væk.

”Festivalen handler netop om at give alle mulighed for at være del af modeugen og med dette event udlevede festivalen og Zalando konceptet om at gøre mode tilgængelig,” siger Trine Rindsig Laursen.

Også Jolanda Smit, Director Global Brand Communications hos Zalando er meget glad for, at Zalando tog turen til København.

“Vi er ekstremt tilfredse med eventet, og det var en perfekt måde at fejre 10-året for Copenhagen Fashion Week. For os er denne tilgang en kæmpe fordel i forhold til at møde forbrugeren direkte, og få vist vores SS16 trends. Vi har ikke de specifikke tal endnu, men det økonomiske udfald tegner godt. Vi vil helt klart fortsætte vores arbejde fremadrettede med at udvikle måder hvorpå vi kan inkludere forbrugeren.”