Seneste nyt fra modebranchen
Artikler
Podcasts
Jobs
MODEUGE

Copenhagen Fashion Week har internationalt tække

Sådan lyder det fra trendforskerbureauet WGSNs Denim Editor, Samuel Trotman, der altid prioriterer København i modeuge-sæsonen.
Sådan lyder det fra trendforskerbureauet WGSNs Denim Editor, Samuel Trotman, der altid prioriterer København i modeuge-sæsonen.

Når modeugerne først er skudt i gang, så er der flere måneder forud med messer og shows, som kræver nøje planlægning for både retailers, presse og indkøbere, der alle må vælge med omhu, hvor i verden de investerer deres tid. For Samuel Trotman er der ingen tvivl om, at han skal lægge vejen forbi den danske modeuge, fordi den ifølge ham rummer demokrati, bæredygtighed og formår at forny sig. Fashion Forum spørger trendeksperten, hvordan han oplever udviklingen i København og hvorfor messerne er internationalt attraktive.

Du har besøgt den københavnske modeuge i flere år – hvorfor bliver du ved med at komme tilbage?
Copenhagen Fashion Week er klart en af mine favoritter på messe-kalenderen, og et must at besøge. Der er sket store ændringer i messelandskabet de seneste år – helt klart til det bedre, og både CIFF og Revolver har en stærk repræsentation af skandinaviske brands, såvel som udenlandske mærker. Sammenlignet med andre store modeuge-byer, så har København en meget demokratisk tilgang til mode, hvilket gør den tilgængelig og interessant for både indbyggere, pressen og indkøbere at deltage i.

Var der noget særligt for dansk mode, du lagde mærke til, imens du var her?
Det var især det stærke fokus på bæredygtighed på CIFF denne sæson, der fangede min interesse. Denim har eksempelvis fået masser af opmærksomhed på materialemesser, men det er første gang, at jeg har set det udfoldet på almindelige messer som det var her, med talks og præsentationer med eksperter fra industrien, der delte deres viden om udviklingen af bæredygtigt denim. Dette var også reflekteret i brandsene på gulvet, og der var et velassorteret udvalg af økomærker som eksempelvis Heikure og Kings of Indigo.

Hvad er dit indtryk af dansk mode?
En af hovedtrendsene denne sæson er fokus på komfort, med lækre uld- og bomuldsblandinger og stretch denim – det så jeg, at danskerne var stærke i. Som en kollektiv masse tror jeg, at danskerne er mere anerkendte internationalt nu end tidligere. Jeg tror, det hjælper, at der er politisk opbakning til Copenhagen Fashion Week, og at der bliver lavet så flotte shows, hvilket gør byen meget attraktiv for international presse og indkøbere at besøge. Og så gør det selvfølgelig heller ikke noget, at topmærker som Henrik Vibskov, Wood Wood og Ann-Sofie Back repræsenterer deres danske rødder stærkt.