Seneste nyt fra modebranchen
Artikler
Podcasts
Jobs
INNOVATION & BÆREDYGTIGHED

Hvordan får man en bæredygtig bundlinje?

Dansk Mode & Textil inviterer i samarbejde med Designskolen Kolding og Kopenhagen Fur til minikonference tirsdag den 15. marts.
Dansk Mode & Textil inviterer i samarbejde med Designskolen Kolding og Kopenhagen Fur til minikonference tirsdag den 15. marts.

Bæredygtig udvikling har i en årrække fået stor opmærksomhed i modebranchen og fra politisk hold. Men hvad dækker begrebet egentlig over, og hvorfor er det relevant?
Det har DM&T, Kopenhagen Fur og og Designskolen Kolding sat sig for at give flere bud på, og har derfor inviteret en række toneangivende oplægsholdere til at svare på spørgsmål som hvordan den danske mode- og tekstilbranche kan omsætte beslutninger vedrørende design, materiale og produktion til en bæredygtig forretningsstrategi, og hvordan man bringer innovation og knowhow inden for modeproduktion tilbage til Danmark.

Det hele foregår i Folketingets Fællessal, og tilmelding til konferencen sker efter først til mølle-princippet – der er begrænsede pladser. Du kan tilmelde dig her.

Det bliver en dag tætpakket med oplæg, og nedenfor kan du se hvad eftermiddagens program byder på:

Del 1

  • Kl. 13.00 Åbningstale ved Thomas Klausen, Direktør, Dansk Mode & Textil.
  • Kl. 13.05 Velkomst ved Morten Bødskov (S), MF.
  • Kl. 13.10 Stof til eftertanke – Design kan bygge bro mellem det værste og det bedste i modebranchen, ved Elsebeth Gerner Nielsen, Rektor, Designskolen Kolding.
  • Kl. 13.25 Fremtidens forbrugere er øko-krigere. Sådan styrker du dem i deres mission om at gøre verden bedre ved Mette Sillesen, Fremtidsforsker, Future Navigator.
  • Kl. 13.45 Præsentation af forskningsprojektet ”Bæredygtighed og Pels” ved Adjunkt Else Skjold, Designskolen Kolding.
  • Kl. 14.05 Pause og networking.

Del 2

  • Kl. 14.25 Bæredygtig forretningsmodel – hvordan? Virksomheds-case ved Kasper Eis, CEO & Founder, AMOV Apparel.
  • Kl. 14.40 Indsats for bæredygtig vækst i mode- og tekstilbranchen ved Pia Odgaard, CSR Chef, Dansk Mode & Textil.
  • Kl. 15.00 Produktion i Danmark? Sylab ved Direktør Betina Simonsen, Lifestyle & Design Cluster.
  • Kl. 15.15 Paneldebat ved oplægsholderne med spørgsmål fra moderator Rasmus Nordqvist og salen.
  • Kl. 15.55 Tak for i dag ved Thomas Klausen, Direktør, Dansk Mode & Textil.
  • Kl. 16.00–16.30 Gå-hjem-networking med en lille forfriskning.

Praktisk:
Ankomst og sikkerhedstjek: Indgang til Folketinget sker via besøgsindgangen til højre for hovedtrappen, hvor besøgende skal melde sin ankomst ved at ringe på dørklokken. Af hensyn til sikkerheden i Folketinget bliver alle besøgende scannet som i en lufthavn. Der kan opstå kø ved indgangen, og derfor er det vigtigt at ankomme i god tid, ca. 20-30 minutter inden arrangementet starter. Spørgsmål kan rettes til Anna Kalituha på aka@kopenhagenfur.com eller tlf. 2268 0929