Siger Hedi Slimane farvel til Saint Laurent?
Rygterne svirrer i Paris, om endnu en topdesigner er ved at forlade sin post.Siden The Daily Front Row i går aftes luftede muligheden for at den franske designer eftersigende skulle have sagt tak for nu, har Saint Laurents PR-team haft travlt med at finde det rette svar på rygterne. Først lød det ’ingen kommentar’, men nu har de taget bladet fra munden, og benægtet at det skulle være tilfældet.
Hedi Slimane overtog kommandoen efter Stefano Pilati i 2012, og lagde sig ud med store dele af den internationale modepresse, da han besluttede at fjerne Yves fra brandets ikoniske navn. Skulle der alligevel vise sig at være hold i rygterne, så er Slimane endnu et navn til listen af afgåede designere fra det forgange år, hvor også Elbar Albaz sagde farvel til Lanvin, Raf Simons til Dior og Alexander Wang til Balenciaga.
LÆS OGSÅ: “Raf Simons forlader Dior”