Seneste nyt fra modebranchen
Artikler
Podcasts
Jobs
MODEUGE

Tysk messe revolutionerer med virtuelt 3D show

Panorama Berlin vil tilbyde fremvisning af hele messen og tøjkollektioner virtuelt. Det skal tiltrække nye købere fra især USA, Asien og Australien.
Panorama Berlin vil tilbyde fremvisning af hele messen og tøjkollektioner virtuelt. Det skal tiltrække nye købere fra især USA, Asien og Australien.

Panorama Berlin har erkendt, at det ikke er muligt at trække alle interesserede til den tyske hovedstad i januar. Derfor har modemessen lavet et onlineunivers, hvor man med 3D-kortlægning ned i centimeterstørrelse kan udforske alle stande i de ni haller kombineret med 360-graders film i høj opløsning.

Resultatet er en virtuel udgave af Panorama Berlin, som ifølge direktøren er vigtig for at følge med kundernes og forbrugernes behov.

LÆS OGSÅ: ”Tommy Hilfiger viser modeshow i 3D”

“De endelige kunder, forbrugerne, forventer, at modetøjet er tilgængeligt i døgndrift – lige meget hvor de befinder sig. Vi er styrede af disse forventninger, selv om Panorama Berlin Digital strengt taget er en B2B-platform,” siger Jörg Wichmann, der er administrerende direktør for Panorama Berlin, i en pressemeddelelse.

Interesserede kan kigge nærmere på varerne ved at klikke på interessepunkter, der indeholder detaljer fra forskellige kollektioner, informationer om mærker og kontaktinformationer. Desuden er er der mulighed for interaktion med messens mange udstillere.

LÆS OGSÅ: “Danske brands: De tyske messer har stærke profiler”

Målet er at tiltrække nye potentielle kunder eller købere fra hele verden, især fra USA, Asien og Australien. På denne måde mener Jörg Wichmann også, at messepræsentationen bliver mere bæredygtig, fordi købere kan se messematerialet alle døgnets 24 timer hele året rundt uden at skulle rejse.

Panorama Berlin holder åbent i dagene 19.-21. januar 2016, mens den virtuelle messe kan ses fra den 22. januar.