17.000 mink skal aflives grundet frygtet sygdom
Den danske minkavl er forfinet over årtier, men nu er den i fare fra samme sygdom, der i 80’erne kostede branchen dyrt.Sygdommen plasmacytose, der lagde adskillige minkfarme øde i 1980’erne, har bevæget sig ind på flere farme omkring Holstebro.
Sygdommen er en kronisk virussygdom, der har dødelig udgang for smittede mink og som det ikke er muligt at vaccinere imod eller behandle medicinsk. Sygdommen spredes mellem burene direkte, med redskaber eller personale, men også mellem farme ved handel med dyr, med maskiner, fugle eller besøgende i farmen.
33 års avlsarbejde går tabt
At sygdommen atter viser sig, kommer bag på minkavler John Kristensen, hvis minkfarm er stærkt ramt af sygdommen. Han forstår ikke, hvor smitten kommer fra.
”Det er et frygteligt tilbageslag for branchen. Vi blev fri for sygdommen tilbage i 80’erne, men nu blusser det op igen. Så det er 33 års minkavlsarbejde der går tabt,” siger John Kristensen, der ejer Gedmose Pelsdyrfarm nær Holstebro, til Fashion Forum.
LÆS OGSÅ: “Kopenhagen Fur åbner nyt forskningscenter om mink”
Plasmacytose giver minkene nedsat tilvækst, forøget dødelighed som følge af svigtende organfunktion, især nyresvigt. Dermed giver sygdommen også ringere pelskvalitet (”sprinklers”).
”Der er rigtig mange udgifter ved dette tab. Vi får lidt penge til rengøring og desinficering af farmen fra Kopenhagen Fur, og de dækker også 50 procent til de mange tons kalk, der skal til for at homogeniser gyllen. Resten betaler vi selv, og der er ingen erstatning for køb af nye mink,” fortæller John Kristensen.
LÆS OGSÅ: “Anima skal betale erstatning til Dansk Pelsdyravlerforening”
Hos Kopenhagen Fur arbejder man på en optimering af bekendtgørelsen for plasmacytose, hvor blandt andet smittebeskyttelse er er et punkt der fokuseres på.
“Vi opfordrer alle farme i Jylland, til at gennemføre en ekstraordinær kontrol, den såkaldte Test 600, som erstatter pelsningstesten. Samtidig vil vi også opfordre alle farme i hele landet til at tage smittebeskyttelse meget seriøst,” skriver Kopenhagen Fur i deres september udgave af Dansk Pelsdyravl.
Mink er største varegruppe i eksportstatistikken
I Danmark bekæmpes sygdommen ved at undersøge blodprøver fra mink og de inficerede og smittefarlige dyr, kan derefter kan fjernes fra farmen/pelses. Alternativt saneres farmen med udskiftning af alle avlsdyr og der indsættes ny avlsdyr efter grundig rensning og desinfektion af hele farmanlægget.
Danmark er én af verdens største producenter af minkskind med en årlig produktion på 17,9 millioner skind. Minkskind er den varegruppe i den danske eksportstatistik, der har den største verdensmarkedsandel, pt. omkring 30 procent. 6.000 mennesker er direkte beskæftiget med minkavl i Danmark.
Kilde: Kopenhagen Fur, DTU Veterinærinstituttet