Stella McCartney sagsøger Steve Madden
Den britiske designer trækker nu den amerikanske skogigant i retten, med anklage om kopiering af hendes signaturtaske Falabella.Stella McCartney indgav i sidste uge en 22 siders lang redegørelse til retten, om hvordan Steve Madden krænker hendes ophavsret. Det skriver Womens Wear Daily.
Der er tale om Stella McCartneys Falabella taske, som iøvrigt er iblandt hendes bedst sælgende produkter, og forhandles til knap 10.000 kroner, samt Steve Maddens BTotally taske til omkring 700 kroner.
LÆS OGSÅ: “Adidas stævner Marc Jacobs for kopiering”
“Ved at sælge denne knockoff, der markedsføres som BTotally taske hos Steve Madden, vil det sandsynligvis forvirre forbrugerne til at tro, at Maddens produkt er Stella McCartneys produkt. Det vil forårsage økonomisk skade for forbrugerne, med en sjusket kvalitet. Taget i betragtning af den risiko for forveksling, vil salget af Steve Maddens produkt skade McCartneys omdømme, og aflede salg fra hende,” står der blandt andet i det anklageskrift, som blev indleveret til den føderale domstol på Manhattan.
LÆS OGSÅ: “Sådan forbereder du dig på en kopisag”
Steve Madden har mere end 20 års erfaring indenfor branchen, hvor mærket anses for værende blandt de mest succesfulde skoforhandlere i USA. Tidligere på året stod den amerikanske skoforhandler ligeledes overfor en juridisk sag om patentkrænkelse.
Kilde: Womens Wear Daily