Tommy Hilfiger headhunter dansker
Chef-designer Camilla Dam tager afsked med FiveUnits, da hun nu er blevet tildelt stillingen hos Tommy Hilfiger som designer i Amsterdam.Camilla Dam har de seneste fem år arbejdet ved FiveUnits, og har været med til at bygge brandet op. Nu er hun gentagende gange blevet kontaktet af Tommy Hilfiger ved PVH i Holland, der er meget interesseret i den danske designer.
“Det er faktisk noget der er kørt i et par år. De kontaktede mig i forhold til stillingen et par gange, men jeg var så glad for mit job hos FiveUnits, så jeg fortalte dem at det skulle være det fedeste job, hvis jeg skulle stoppe her. Jeg får ansvaret for Tommy Hilfiger Womens Jeans, og kommer til at arbejde tæt sammen med den kreative direktør ,” siger Camilla Dam til Fashion Forum.
LÆS OGSÅ: “Fra praktikant til chefdesigner på under et år”
Den unge designer blev færdiguddannet som Professionsbachelor i Fashion Design på KEA i 2013. Som en del af uddannelsen, søgte hun praktik hos FiveUnits, hvor hun allerede inden sin dimension blev tilbudt stillingen som chef-designer for virksomheden.
“Jeg er super spændt, og jeg glæder mig sindssygt meget til at komme ned og møde en masse nye mennesker. Det bliver en stor omvæltning, da de er 1.200 ansatte, men det er et rigtig fedt miljø. Jeg er selvfølgelig ked af at skulle forlade FiveUnits, men det er bare en stor mulighed og et super fedt job i udlandet,” fortsætter hun.
Camilla Dam starter som designer hos Tommy Hilfiger ved PVH i Amsterdam den 1. januar 2016.