Seneste nyt fra modebranchen
Artikler
Podcasts
Jobs
KARRIERE

Balenciaga udnævner Demna Gvasalia som ny chefdesigner

Den georgiske designer, der kommer fra brandet Vetements, skal efterfølge Alexander Wang på posten som kreativ direktør.
Den georgiske designer, der kommer fra brandet Vetements, skal efterfølge Alexander Wang på posten som kreativ direktør.

Den 34-årige designer kommer fra det franske mærke Vetements. Han er blevet valgt, fordi Balenciaga tror på, at han kan blande kortene i det traditionsrige, Balenciaga, der i tre år har haft Alexander Wang i spidsen.

“Vi ville have en med en vision. En som var i stand til at blande kortene igen. Jeg er virkelig imponeret over hans evne til at udvikle en tilgang til brandet, som er virkelig ny og helt hans egen,” siger Isabelle Guichot, der er administrerende direktør i Balenciaga.

Baggrund hos Louis Vuitton og Margiela

Ifølge Women’s Wear Daily har Vetements de seneste sæsoner sendt bølger af frisk, ny energi ud på den parisiske modescene med ‘demokratisk beklædning, gentænkt med nye proportioner og med en rå street feel’, som Women’s Wear Daily skriver.

Vetements udgøres af et kollektiv på syv anonyme designere, hvor også Demna Gvasalias bror og flere af deres venner er med. Det er dog alene Demna Gvasalias, der er talsperson og ansigt udadtil på det Paris-baserede brand.

Gvasalias har tidligere arbejdet for Louis Vuitton og Maison Martin Margiela. Allerede efter tre sæsoner har Vetements opnået anerkendelse og har blandt andet været nomineret til LVMH’s Young Fashion Designer Prize.

Mistede glæden ved moden

Demna Gvasalias har tidligere fortalt The Business of Fashion, at Vetements er stiftet for at finde tilbage til glæden ved designprocessen og meningsfuldheden for slutbrugeren:

“Vi (designerne i Vetements, red.) indså, hvor frustrerede vi gik og var. Vi var begyndt at miste følelsen af, det er sjovt at lave mode. Den vigtigste ingredients for os er virkeligheden, og hvad vores kvinder har på for at føle sig godt tilpas,” sagde Demna Gvasalias.

Du kan se et interview med Demna Gvasalias på YouTube ved at klikke her.

Kilde: Women’s Wear Daily, The Business of Fashion