Seneste nyt fra modebranchen
Artikler
Podcasts
Jobs
KARRIERE

Nu findes Fashion Forum i en mobilvenlig version

Ligesom mange små og mellemstore virksomheder har Fashion Forum startet sit liv med en hjemmeside, der ikke var smartphone-optimeret. Men det er den nu.
Ligesom mange små og mellemstore virksomheder har Fashion Forum startet sit liv med en hjemmeside, der ikke var smartphone-optimeret. Men det er den nu.

Imens vi på Fashion Forum har skrevet flere artikler om, at Google med sin nye søgealgoritme fremhæver sites, der har en mobil- og tabletvenlig version, har vi ikke selv været med på bølgen. Indtil nu. For i går fik Fashion Forum en mobilvenlig version, så du nemt kan tjekke nyheder og jobs ud, mens du er på farten.

“Vi ved, at vores læserne er meget på deres mobiler og tablets. Ikke mindst, når de står på messer og der er modeuge. Og vi vil gerne gøre det let og overskueligt for dem at læse Fashion Forum, hvad end de sidder på telefonen, computeren eller deres tablet – lige gyldig hvor de opholder sig,” siger Angela Brink, der er chefredaktør på Fashion Forum.

LÆS OGSÅ: “Firmaer er uforberedte på Google-ændringer”

Google ændrede i april sine søgealgoritmer, så websites, der har en smartphoneversion, kommer højere op i søgeresultaterne. Men det er nu ikke derfor, Fashion Forum er blevet mobilt.

“En af vores tidligere praktikanter så på et tidspunkt en medpassager i bussen sidde og scrolle vores site igennem. Først kiggede passageren artiklerne igennem – bagefter jobbørsen. Jeg tænker, at det er jo fantastisk, at vi bliver læst alle mulige steder! Det vil vi gerne kvittere for ved at gøre det nemt. Når der er nogen, der vil have Fashion Forum, skal de da bare have det,” uddyber Angela Brink med et smil.

At Fashion Forum nu også findes i en mobilvenlig version, påvirker ikke nogen af procedurerne omkring opload af jobannoncer.