Modevirksomheden Metropol Aps, som står bag mærkerne S’nob de Noblesse, Six Ames og St-Martins og ejer Norr butikkerne, er taget under konkursbehandling. Det sker efter, Skifteretten i Aarhus den 21. september modtog en konkursbegæring fra virksomheden, skriver Dansk Mode & Textil.
Selskabet måtte allerede ved sidste regnskabsafslutning sande, at såfremt der ikke blev tilført anpartskapital og at kreditfaciliteterne ikke kunne fastholdes, var det meget tvivlsomt, at driften måtte ophøre.
LÆS OGSÅ: “Metropol ryger delvist på kinesiske hænder”
Direktør Tommy Hyldahl stiftede Metropol i 1997 og frasolgte i 2008 halvdelen af virksomheden til islandske BG Partners – efter sigende for et trecifret millionbeløb.
I januar 2014 fik Metropol ny medejer – den kinesiske tekstilmastodont Shangtex – som overtog 50 procent af aktierne i selskabet efter de islandske ejere.
LÆS OGSÅ: “Kopenhagen Fur indgår aftale med kinesisk tekstilkoncern”
Shangtex har med 3000 butikker og en årlig omsætning i omegnen af 40 milliarder kroner, og det var forhåbningen, at det kinesiske firma havde den tyngde, der skulle til for at vende Metropol-skuden, som i flere år har kæmpet med faldende indtjening. Tre år i træk har Metropol Aps måttet indkassere tocifrede millionunderskud, og i regnskabsåret 2014 var underskuddet 18 millioner kroner.
Kilde: Dansk Mode & Textil