Mark Tan modtager endnu en prestigefuld pris
Den unge designer modtager Kronprinsparrets Stjernedryspriser ved en prisfest på Kulturværftet i Helsingør den 3. oktober.Det er den anden prestigefyldte pris 29-årige Mark Tan får på kort tid, idet han sidste år vandt Dansk Design Talent – Magasin Prinsen.
Om begrundelsen for, at han nu modtager Kronprinsparrets Stjernedryspris står der blandt andet, at Mark Tan får prisen “for sit kreative arbejde med materialers formsprog og sit på én gang cool, klassiske og innovative design” og for sit “fokus på bæredygtighed i produktionsprocessen.”
LÆS OGSÅ: “Mark Kenly Domino Tan: ”Det er lidt uvirkeligt””
Formålet med Stjernedrysprisen er “at synliggøre og anerkende to yngre danske kunstnere med et særligt talent.” Ud over hæderen modtager de begge 50.000 kroner.
Tidligere modtagere er blandt andre MØ, Oh Land, William Blakes, Josephine Klougart, og Rune Tolsgaard.
Mark Tan, der har en bachelor fra Designskolen Kolding, grundlagde sit mærke i 2013. Det sælger tøj til kvinder fra hele verden fra en lille kælderlejlighed på Østerbro.
Det er første gang at Stjernedrysprisen går til en dansk tøjdesigner.