H&M udfordrer skønhedsidealet med nuanceret kampagnefilm
I H&Ms nye alsidige ’Close The Loop’-kampagne er det atypiske, unikke, tynde, plus-size, muslimske, sikhiske, transkønnede og amputerede modeller, der fremviser tøjet og det bæredygtige budskab.Videokampagnen Close The Loop vækker opmærksomhed, ikke kun på grund af tøjet, men specielt på grund af kampagnemodellerne.
I alt 69 modeller med forskellige størrelser, former, trosretninger og baggrunde er repræsenteret i H&Ms diversificeret kampagne.
Missionen med kampagnen er at få flere i verden til at genbruge og gøre mode mere bæredygtigt.
”Der er ingen regler i mode ud over én: genbrug dit tøj,” lyder budskabet til sidst i kampagnen.
LÆS OGSÅ: ” Transkønnede lancerer kollektion for tøjmærke”
Den senest tid har der været en tendens med ”atypiske” modeller.
Chantelle Brown-Young (også kaldt Winnie Harlow, red.) blev et kendt ansigt blandt andet fordi hun lider af hudlidelsen vitiligo, Andreja Pejic var kendt som androgyn herremodel indtil kønsoperationen i 2014, Shaun Ross har gået på podiet for blandt andre Givenchy trods han er født som albino, og nu gør den svenske tøjgigant H&M, med deres nye kampagneflim, listen af unikke modeller længere.
Se hele kampagnevideoen på H&Ms hjemmeside.
Kilde: HM.com