Seneste nyt fra modebranchen
Artikler
Podcasts
Jobs
MODEUGE

Rick Owens fortæller, hvorfor han slog model

Han er udover sine populære læderjakker kendt på godt og ondt. Den 52-årige chefdesigner Rick Owens mistede besindelsen til hans sidste modeshow i Paris, da en mandlig model indtog podiet med et stærkt politisk budskab.
Han er udover sine populære læderjakker kendt på godt og ondt. Den 52-årige chefdesigner Rick Owens mistede besindelsen til hans sidste modeshow i Paris, da en mandlig model indtog podiet med et stærkt politisk budskab.

Tilbage i juni måned gik den mandlige model Jera på catwalken i Paris med et selvskrevet banner med teksten ’Please Kill Angela Merkel – Not’. Det skulle han ikke have gjort.

For det skete under Rick Owens’ show, og designeren kvitterede med at slå modellen, da han kom om backstage. De har ikke snakket sammen siden. Det skriver Surface i et interview med Rick Owens.

”Jeg slog ham, fordi jeg vidste, at hvis jeg ikke gjorde noget meget dramatisk, ville det se ud som om, det var et stunt, jeg havde planlagt,” siger Rick Owens.

LÆS OGSÅ ”Kom under huden på Alexander McQueen”

Oven i købet var Jera en af Rick Owens’ favoritmodeller.

Han (Jera, red.) har altid drukket meget og er en lille smugle utilregnelig, hvilket er bedårende. Men det, han gjorde, var bare så ulogisk,” siger Rick Owens.

Jeras kontrakt med Rick Owens’ agentur blev afsluttet kort efter episoden.

Provokerer ikke for at såre nogen

Chefdesigneren er kendt for at lave nogle provokerende shows under modeugen i Paris. Men hans intention er ikke at såre nogen.

”Ligegyldigt hvornår jeg provokerer, gør jeg det på en måde, som jeg føler er baseret på varme og venlighed og kærlighed,” forklarer Rick Owens.

Selv da han lod hans modeller gå i tunikaer, der afslørede deres kønsdele, gjorde han det ikke for at udstille nogen. Han gjorde det for at få publikum til at tænke over en verden, hvor der ikke findes nogen skam.

Ydmygt mobbeoffer

Rick Owens personlighed og personlige holdninger fylder meget. Men ydmyghed er også en del af ham.

”Jeg er bange for, at jeg gør for meget. Jeg er forfærdet over, at jeg måske virker som en, der elsker at høre sin egen stemme,” siger Rick Owens.

Rick Owens blev mobbet som barn, hvor han blev kaldt underlig og andre værre ting. I dag undgår designeren øjenkontakt, når han taler med folk.

Kilde: Surfacemag