Seneste nyt fra modebranchen
Artikler
Podcasts
Jobs
REGNSKAB

Kopenhagen Fur oplever vækst i skindproduktionen

Kopenhagen Fur søger 50 nye produktionsmedarbejdere til at sortere skind. Det skyldes, at virksomheden oplever vækst i produktionen.
Kopenhagen Fur søger 50 nye produktionsmedarbejdere til at sortere skind. Det skyldes, at virksomheden oplever vækst i produktionen.

Verdens største minkproducent, Kopenhagen Fur, oplever en stigning i produktionen af mink. Den vækst forventes ifølge produktionsdirektør Søren Valentin at fortsætte i de kommende år, så for at kunne følge med produktionsstigningen søger Kopenhagen Fur nu 50 nye produktionsmedarbejdere.

LÆS OGSÅ: “Oh! by Kopenhagen Fur satser på ny strategi”

”Vi søger en masse medarbejdere, fordi vi de seneste år har oplevet en meget kraftig vækst i antallet af skind, vi skal sortere, og vi forventer, at den vækst fortsætter de kommende år. Så derfor har vi brug for at rekruttere 50 nye medarbejdere i produktionen,” siger Søren Valentin på Kopenhagen Furs hjemmeside.

To typer af soreteringsarbejde

Kopenhagen Fur tilbyder to typer produktionsarbejde. Den ene er en kvalitetssorterer, som har en høj grad af skindfaglighed. De bliver ifølge Søren Valentin skindeksperter.

”Den anden type er en mere traditionel maskinarbejder, som sætter skindene op på maskiner, som så bearbejder skindene, inden de skal sorteres”, siger han.

LÆS OGSÅ: “Kopenhagen Fur tager kinesiske devalueringer med ophøjet ro”

Der er ingen krav til, at man skal vide noget om pels eller skind. Kopenhagen Fur oplærer deres medarbejdere i de opgaver, som jobbet kræver.