Her er vinderen af Louis Nielsens Brillelook 2015
Louis Nielsens velgørenhedsinitiativ, som sørger for, at befolkningen i Tanzania kan få glæde af vores ubrugte briller, har fået en ny ambassadør.Ved et velgørenhedsarrangement på Hotel D’Angleterre i København fandt fire dommere og 16.000 stemmer fra Facebook frem til vinderen af Brillelook 2015. Vinderen af titlen skal med til Tanzania for at hjælpe til med det velgørende arbejde og være ambassadør for projektet i et år.
”Mit hjerte sidder helt oppe i halsen, og jeg glæder mig så meget,” sagde den målløse Malene Hofmann, da hun blev udnævnt som vinder af Brillelook 2015.
LÆS OGSÅ: “Tanzania vil være tøjproduktionsland”
Blandt dommerpanelet var Bjørn Bruun, som er grundlægger og direktør for modemærket Bruuns Bazaar, der er samarbejdspartner til Brillelook konkurrencen, samt Tino Pedersen, der er stifteren bag Giv nyt syn til Tanzania, som i foråret har doneret 25.000 briller til landet.
”Dommerne har kigget ‘bag brillen’ for at finde den, som vi kunne mærke også brænder for sagen,” sagde Tino Pedersen.
Eva Kruse var med i Tanzania
Eva Kruse, der er administrerende direktør for Danish Fashion Institute (DAFI), var vært ved eventet, og hun var selv med i den sidste ekspedition til Tanzania for at hjælpe til.
LÆS OGSÅ: “Hjælp til bomuldsfarmere i Afrika virker”
”Rigtigt mange danskere bruger briller. Vi skifter dem ofte ud og har alt for mange liggende i skuffen. Jeg synes det fine ved arrangementet er, at der er en klar kobling mellem donor og modtager,” siger Eva Kruse.
Alle kan donere gamle briller og solbriller til Louis Nielsens velgørenhedsprogram.
Klik her for at se hvordan.