Fremdriftsreformen er et opgør med praktikken
De studerende, der startede på deres uddannelse sidste sommer, får meget svært ved at få praktisk erhvervserfaring. Problematikken skyldes SU-reformen og Fremtidsinitiativerne, der udgør en stor del af Fremdriftsreformen.Fremdriftsreformen trådte i kraft den 1. september 2014 for nye studerende, mens nuværende studerende bliver en del af den per 1. september 2015. Reformen gør det i praksis svært for bachelor- og kandidatstuderende at tage et praktikophold.
”Vi (Copenhagen Business School, red.) har ikke konkrete tal på, hvilken effekt reformen har haft på praktikken, men der har været en halvering i ansøgningerne,” siger Patrick Gram, chef for eksterne anliggender på Copenhagen Business School til Fashion Forum.
Fremdriftsreformen spænder ben for for de studerendes ønske om praktik
Fremtidsinitiativerne gør, at de studerende automatisk bliver tilmeldt 60 ECTS-point per år og derved 30 ECTS-point per halvår.
Praktikophold giver på bachelor- og kandidatuddannelser i de fleste tilfælde 15 ECTS-point. De manglende 15 ECTS-point gør, at de, som vælger at tage i praktik og få erhvervserfaring, enten må indhente de resterende 15 point hen over sommerferien eller sideløbende med et andet semester.
LÆS OGSÅ: “Fra praktikant til chefdesigner på under et år”
Langt de fleste praktikstillinger er fuldtidsstillinger på 37 timer om ugen, hvilket gør det svært at tage kurser og fag ved siden af.
”De studerende synes, at det påtvinger dem et ekstra pres – de mener, at de bliver stressede på grund af praktik, når de 15 point skal løbes ind på andre måder,” siger Patrick Gram.
Ulønnet praktik gør det umuligt
Størstedelen af de udbudte praktikstillinger er ulønnede. Det resulterer i, at ulønnede studerende praktikanter må arbejde mere enten før eller efter praktikopholdet for at kunne betale regningerne, hvis deres SU ikke slår til.
Studerende med et relevant studiejob arbejder som oftest cirka 15 timer om ugen. De 15 timer om ugen er næsten umulige at nå, hvis der også skal indhentes de manglede 15 ECTS-point fra selve praktikopholdet.
LÆS OGSÅ: “Danske designskoler: Studerende skal rustes bedre til jobmarkedet”
Samtidig har en anden del af Fremdriftsreformen, SU-reformen, betydet, at hvis studerende bliver mere end 30 ECTS-point forsinkede, fratages deres ret til SU. De mulige økonomiske konsekvenser har ifølge Patrick Gram indflydelse på lysten til at tage et ulønnet praktikophold.
”Fremdriftsreformen gør, at de studerende i højere grad bliver bænket til skolebænken. Det gør, at de får mindre praktisk erfaring, ligesom reformen kan have betydning for deres lyst til at tage et studiejob,” siger Patrick Gram.
Der er endnu ikke opgjort nogle statistikker med konkrete tal på, hvilke konsekvenser Fremdriftsreformen har haft på praktikansøgningerne.
