Stylepit forventer igen stort millionunderskud
Den skrantende netgigant Stylepit har gennemgået sit foreløbige regnskab for 2014/15 og forventer at slutte året med et underskud på 52 millioner kroner.Det har ikke kørt på skinner for danske Stylepit A/S i 2015. Den danske netgigant har både fået halveret sin aktieværdi og mistet bestyrelsesformand Nicolai Kærgaard.
LÆS OGSÅ: ” Bestyrelsesformand forlader Stylepit efter interne uenigheder”
Nu oplyser Stylepit i en i selskabsmeddelelse, at det foreløbige resultat før skat for regnskabsåret 2014/15 forventes at blive at et underskud på 52 millioner kroner.
Det betyder, at egenkapitalen i Stylepit A/S nu kun ligger på 13,6 millioner kroner, som vil blive forsøgt reetableret med en kapitaludvidelse senere på året.
LÆS OGSÅ: ”Bestseller-ejer vil ikke poste mere kapital i Stylepit”
Selskabet forklarer selv det store underskud med blandt andet en ekstraordinær nedskrivning af it-omkostninger og hensættelse på intern handel mellem koncernens selskaber.
Det foreløbige regnskab for 2014/15 viser en omsætning i Stylepit på 364 millioner kroner og et underskud på 30 millioner kroner.