Seneste nyt fra modebranchen
Artikler
Podcasts
Jobs
MODEUGE

De studerende indtog Designmuseets gård

Fællesskab, stafetløb og ikke mindst masser af tøj var nøgleordene, da det nye kuld designere fra Kunstakademiets Designskole og Designskolen Kolding afholdt show.
Fællesskab, stafetløb og ikke mindst masser af tøj var nøgleordene, da det nye kuld designere fra Kunstakademiets Designskole og Designskolen Kolding afholdt show.

Designmuseum Danmark dannede rammerne, da nyuddannede designere fra Kunstakademiets Designskole og Designskolen Kolding inviterede til deres fælles bachelorshow. Showet fandt sted i museets gård fyldt med modeinteresserede, der nød eftermiddagssolens stråler.

Showet er døbt Stafet, fordi bachelorerne både ønsker at vise, hvad næste generation af designere byder på og samtidig give stafetten videre.  Det afspejlede sig blandt andet ved, at catwalken var udformet som en løbebane, der snog sig gennem gården og gav alle i publikum en følelse af at komme helt tæt på tøjet.

Og tøj var der masser af. I alt 20 nye designere viste udvalgte sæt fra deres kollektioner. Der blev leget med materialer, farver og snit. Alle med hver deres visuelle udtryk og syn på mode.For som en af designerne, Laura Hertz Karlsen, skriver i introduktionen til showet:

“(…) Mode bliver set som en holdsport, hvor kvaliteten af den enkelte designers mål styrker fællesskabet. Hver af de 20 designeres kollektioner skal ses som et symbol på en stafetløber, der individuelt performer bedst muligt til fordel for hele holdet.”

Kunstakademiets Designskole og Designskolen Kolding afholder i løbet af modeugen flere arrangementer. Find dem her.