Seneste nyt fra modebranchen
Artikler
Podcasts
Jobs
REGNSKAB

Moderne indkøbsture kan vare op til fire timer

Britiske forbrugere kan bruge op til fire timer, før en vare bliver købt. En stor del af tiden bliver brugt på at indhente tilbud på internettet, og det gør indkøb til en mere kompleks størrelse, viser ny undersøgelse.
Britiske forbrugere kan bruge op til fire timer, før en vare bliver købt. En stor del af tiden bliver brugt på at indhente tilbud på internettet, og det gør indkøb til en mere kompleks størrelse, viser ny undersøgelse.

Forbrugere har på den ene side fået større muligheder for at sammenligne priser på grund af digitale hjælpeværktøjer. Men samtidig er købet af en vare også gjort mere kompleks, fordi der skal bruges langt mere tid på at indhente tilbud fra forskellige forhandlere. Det viser en ny britisk undersøgelse foretaget af analysefirmaet Conlumino sammen med butikscenterkæden Hammerson.

Undersøgelsen, der bygger på 2000 forbrugere, viser også, at kun 40 procent af fire timers indkøb bruges i en fysisk butik.

“Teknologi og skiftende forbrugsvaner gør indkøb langt mere komplicerede for både forbrugere og detailhandlere,” siger Maureen Hinton, forskningsdirektør for målgrupper hos Conlumino som forklaring på den megen tid, forbrugerne anvender forud for købet indgås.

LÆS OGSÅ: Rapport viser, at købere lider af udsalgstræthed

For detailforhandlerne betyder den nye virkelighed, at de skal være hurtige ved postleverancer. For kun fire procent af de adspurgte forbrugere er villige til at vente mere end tre dage for en vare købt på internettet. En stigende tendens er, at forbrugerne ønsker, at varen kan afhentes med det samme i en fysisk butik, efter købet er foretaget på nettet.

“De hurtige søgemaskiner og de mange digitale fornyelser har demokratiseret indkøb og styrket forbrugerne, men samtidig giver det også detailhandlende talrige måder at nå kunderne og engagere dem på,” påpeger David Atkins, administrerende direktør i Hammerson.

Kilde: United Fashion