Net-a-Porter Group præsenterer overskud for første gang i fem år
Regnskabsåret 2014/2015 har vist sig at være en milepæl for den digitale luksuskoncern Net-a-Porter Group. For efter fem år med millionstore underskud, kan koncernen endelig præsentere et pænt overskud.Selvom Net-a-Porter Group er en tung spiller på det internationale luksusmarked har koncernen de sidste fem år mange år kørt med store underskud. Forrige år lød underskuddet eksempelvis på 133 millioner kroner (13 millioner pund), mens underskuddet i 2012/2013 lød på hele 278 millioner kroner (27 millioner pund). Nu ser dog ud til at den negative stime af årsregnskabet er vendt. For Net-a-Porter Group kan for regnskabsåret 2014/2015 fremlægge et overskud på 30 millioner kroner (2,9 millioner pund).
LÆS OGSÅ: “Yoox og Net-a-Porter sætter skub i det digitale luksusmarked”
Ifølge Net-a-Porter Group er overskuddet et resultat af flere faktorer som optimering af infrastruktur, strammere omkostningsstyring og et generelt bedre salg på koncernens tre hjemmesider – Net-a-Porter, Mr. Porter og The Outnet. Til sammen ramte de tre hjemmesider en omsætning på 6,7 milliarder kroner (654,1 millioner pund), hvilket er en stigning på 22, 8 procent.
LÆS OGSÅ: “Richemont vil have Kering og LVMH med i Yoox Net-a-Porter Group”
At Net-a-Porter Group endelig kan fremvise sorte tal på bundlinjen bliver dog også kædet sammen med kapitalindsprøjtningen på 124 millioner kroner (14 millioner pund), som Richemont skød ind i koncernen sidste år.
LÆS OGSÅ: “Fusion kan give Yoox og Net-a-Porter massive fordele”
I 2014 stod det schweiziske holdingselskab Richemont, som ejer af Net-a-Porter Group. I foråret 2015 købte onlineplatformen Yoox så halvdelen af aktierne i koncernen, og Richemont og Yoox står nu med en lige stor aktiemajoritet i Net-a-Porter Group.
Kilde: Womens Wear Daily, Fashionunited.