Benetton stopper brugen af angorauld
Det italienske modemærke Benetton stopper nu med at bruge angorauld i deres produktion.Benetton er den seneste i en lang række modemærker, som stopper brugen af angorauld i deres kollektioner. Det sker som følge af en kampagne ledet af dyrerettighedsorganisationen Peta, hvor de blandt andet har demonstreret foran Benettons flagskibsbutik i London. Det skriver Fashion United.
LÆS OGSÅ: “Zara stopper brug af angorauld”
Andre mærker, som tidligere har stoppet produktionen af angoraprodukter, er spanske Inditex og svenske H&M.
Petas direktør Mimi Bekhechi er tilfreds med Benettons beslutning om at droppe angora i deres kollektioner.
”Benetton har gjort det rette for dyr og forbrugere ved at forpligte sig til at stoppe brugen af angorauld. Produktionen af angora er grusom, og Peta opfordrer de få forhandlere, som stadig sælger det, til at lære fra Benettons erfaringer og vise offentligheden, at grusomhed mod dyr ikke har plads i deres butikker,” siger Mimi Bekhechi.
Benetton har omkring 6000 butikker på verdensplan.