Seneste nyt fra modebranchen
Artikler
Podcasts
Jobs
INNOVATION & BÆREDYGTIGHED

Stor skandinavisk mode e-tailer viser bæredygtighed i aktion

Modeportalen Miinto lancerer en række bæredygtighedskampagner i samarbejde med hele sit netværket.
Modeportalen Miinto lancerer en række bæredygtighedskampagner i samarbejde med hele sit netværket.

Faciliterer man et af Europas største online distributionsnetværk for fysiske modebutikker og distributører ud til slutbrugerne, og har man solgt modetøj og sko til hele verden for langt over en milliard kroner henover de seneste år kvalificerer man sig sandsynligvis til en plads i den tunge ende af spillere på markedet, der må tage et ansvar for det pres, som tøjproduktion lægger miljøet. Miinto har den position, og tager også ansvaret alvorligt med lancering af en række bæredygtighedskampagner i samarbejde med hele netværket.

Skandinaver er storforbrugere af tøj

Det er ingen hemmelighed at modebranchen er blandt sværvægterne af brancher, der overbelaster miljøet. Produktionen af tøj og sko bruger enorme vandressourcer samt energi i form af blandt andet elektricitet. Dertil kommer forbruget og udledning af kemikalier i naturen samt energi og CO2-udledningen som følge af fragt fra produktionsstedet til distributionsledet og videre. Og Skandinavien befinder sig ifølge flere undersøgelser desværre i toppen over områder i verden, hvor der sælges flest tekstiler, som ikke er bæredygtigt produceret.

CSR som en del af virksomhedsstrategien

Miinto har som et led i den netop fastlagte virksomhedsstrategi for 2015/16 besluttet at udøve et aktivt socialt- og miljømæssigt ansvar i en række kampagner, hvor målet er at involvere både slutbrugere samt alle tilknyttede samarbejdspartnere. Administrerende direktør i Danish Fashion Institute og bestyrelsesmedlem i miinto, Eva Kruse, udtaler:

“Hvis modebranchen for alvor skal ændre for måden, den agerer, er det nødt til at ske i et samspil mellem producenter, butikker og forbrugerne. Miinto har en unik position til at være en driver i denne omstilling. Med et stærkt og troværdigt brand der tiltrækker hundredetusindevis af kunder og et enorme netværk af tilknyttede detailbutikker og modedistributører i Europa har miinto en position til at kunne influere og udrette noget, der gør en forskel både i industrien og hos slutkunderne. Og det aller bedste er, at der faktisk findes masser af super lækker mode på markedet som er lavet med omtanke. Forbrugerne har bare ofte svært ved at finde det – det vil miinto nu være med til at ændre på.”

Administrerende direktør i miinto, Konrad Kierklo, er ingen novice, når det kommer til bæredygtighed og det at tage ansvar for sin branche. Miinto byggede og drev fra 2010 til 2012 Røde Kors Danmarks handel med genbrugstøj på nettet. En aktivitet der isoleret set var en stor omkostning, men alligevel en god forretning:

“Vi er nødt til at forholde os åbent til at modebranchen ikke er den reneste, og vi som aktive på markedet er samtidig nødt til at forsøge at gøre noget ved det. Vi var meget glade for at hjælpe Røde Kors, selvom det kostede mange penge. Det kom tilbage i tifold i intern motivation og glæde over at kunne gøre bare lidt. Det kan vi nu igen med de kampagner, vi håber at lancere i løbet af 2015 og 2016 rettet både mod vores B2B og B2C-kunder,” siger han.

Miinto lancerer første kampagne den 27. april 2015. Kampagnen består af gode tilbud på tøj og sko, som er bæredygtigt produceret. Tøjet er nøje udvalgt og undersøgt fra miinto’s hovedkontor i København. Kampagnen udbredes på miinto’s egne kanaler samt på virksomheden sociale platforme.