Seneste nyt fra modebranchen
Artikler
Podcasts
Jobs
KARRIERE

Ny modeansvarlig for Euroman og Eurowoman

Frederik Lentz Andersen starter den 1. maj som senior fashion director for Euroman og Eurowoman i forbindelse med nyt samarbejde mellem Egmontmagasinerne, der skal styrke annoncørsamarbejdet og skabe mere mode med kant.
Frederik Lentz Andersen starter den 1. maj som senior fashion director for Euroman og Eurowoman i forbindelse med nyt samarbejde mellem Egmontmagasinerne, der skal styrke annoncørsamarbejdet og skabe mere mode med kant.

Euroman og Eurowoman indleder et nyt samarbejde, som skal styrke både annoncørsamarbejdet og de to magasiners moderedaktioner – og samtidig skabe mere mode med kant. Det sker, når Frederik Lentz Andersen den 1. maj starter som overordnet ansvarlig for de to moderedaktioner – i daglig tale med titlen Senior Fashion Director.

Publishing Director i Egmont, Monica Bundgaard, siger om den nye struktur:

“Det er oplagt, at vi tænker de to moderedaktioner sammen i forhold til annoncørsamarbejdet, da vi har mange fælles danske og internationale annoncører og selvfølgelig også i forhold til vores deltagelse i modeugerne i ind – og udland.”

Frederik Lentz Andersen har arbejdet som moderedaktør på Euroman siden 2008 og har ifølge Monica Bundgaard gennem de syv år vist, at han er både visionær og idérig:

”Frederik har en evne til at formidle moden, som giver kant og fortæller en historie – og så har han et fantastisk stærkt netværk inden for mode og kulturlivet,” fortæller Monica Bundgaard.