Seneste nyt fra modebranchen
Artikler
Podcasts
Jobs
MODEUGE

Tyske Panorama udvider med nyt trend-område

Den tyske messe Panorama Berlin åbner til juli op for et nyt trend-område, der skal favne flere forskellige produktkategorier.
Den tyske messe Panorama Berlin åbner til juli op for et nyt trend-område, der skal favne flere forskellige produktkategorier.

Når Panorama Berlin-messen til sommer åbner dørene for SS16, bliver det med et helt nyt område, der på lidt over 6000 m2 skal danne ramme om et ’trend laboratorium’ med navnet Nova. Det nye område inviterer brands til at fremvise innovative kollektioner og produkter indenfor kategorierne tøj, skønhed, kunst, wellness, teknologi og information. Panorama Berlin udvider dermed deres produktportefølje, for, ifølge dem selv, at skabe en helstøbt oplevelse af det moderne liv.

”Vi skaber et område, der er lig et trendlaboratorium og som altid har fingeren på pulsen. Nova giver os mulighed for at præsentere relevante (også ikke-tekstiler) nye produkter udenfor en kollektionskontekst og den store brand performance,” siger Panorama Berlins administrerende direktør Jörg Wichmann i en pressemeddelelse.

LÆS OGSÅ: “Bread & Butter genopstår – igen”

Tilføjelsen til Panorama ligger i tråd med udmeldinger fra den konkurrerende messe Bread & Butter. De meldte i slutningen af februar ud, at de vil gentænke messekonceptet og fremover øge sin fokus på unge, innovative og kreative mærker og virksomheder indenfor mode, sport, sundhed & wellness, skønhed, livsstil, mad, online og forretningsinnovation. Den øgede fokus vil hos Bread & Butter andet udmønte sig i gratis messeplads til unge tyske og internationale firmaer indenfor ovenstående felter.

Panorama Berlin bliver afholdt på Berlin ExpoCenter City fra den 8.-10. juli.