Seneste nyt fra modebranchen
Artikler
Podcasts
Jobs
REGNSKAB

Kom på markedsbesøg i Moskva med Eksportrådet

I samarbejde med den danske ambassade i Moskva inviterer Eksportrådet små og mellemstore modevirksomheder på markedsbesøg i den russiske hovedstad.
I samarbejde med den danske ambassade i Moskva inviterer Eksportrådet små og mellemstore modevirksomheder på markedsbesøg i den russiske hovedstad.

Der er ifølge Eksportrådet stort potentiale for dansk mode i Rusland. Derfor inviterer de interesserede danske modevirksomheder til Moskva for at stifte bekendtskab med det russiske marked.

Under besøget vil man blandt andet kunne deltage i Mercedes-Benz Fashion Week Russia 2015, møde potentielle russiske kunder og forretningspartnere, få indsigt i det russiske markeds muligheder og landets nyeste trends og få rundvisninger i russiske shoppingcentre.

Middelklassen kan være lukrativ

Invitationen til markedsbesøget er en del af Eksportrådets russiske aktivitetsplan for 2015. Planen peger på, at salgsmulighederne for danske modevirksomheder især ligger hos den voksende, russiske middelklasse, der er det vigtigste forbrugersegment i landet. Samtidig slår Eksportrådet fast, at den russiske efterspørgsel efter skandinavisk design er steget de sidste par år og at Vesten generelt har stor indflydelse på russernes smag indenfor design og stil.

Den danske ambassadør i Rusland Thomas Winkler mener derfor, at der er gode ekspansionsmuligheder for dansk mode i Rusland, og at man ikke bør lade sig afskrække af den politiske situation i landet.

Hvis man vil deltage i markedsbesøget koster det 11.812,5 kroner, og løber fra den 26.-28. marts. Tilmelding sker ved at sende mail til kommerciel rådgiver Olga Limanova på olglim@um.dk.