Seneste nyt fra modebranchen
Artikler
Podcasts
Jobs
KARRIERE

Designers Remix har fået ny global PR-ansvarlig

Det danske dametøjsmærke Designers Remix har ansat en ny global PR-ansvarlig, der skal strømline aktiviteter og styrke mærkets identitet.
Det danske dametøjsmærke Designers Remix har ansat en ny global PR-ansvarlig, der skal strømline aktiviteter og styrke mærkets identitet.

Den 25–årige Jakob Gjørtsvang Lauridsen er per 1. marts tiltrådt som Designers Remix’ globale PR-ansvarlig. I rygsækken har han arbejdserfaring fra både Spalt PR og det italienske luksusmærke Bottega Veneta – og i sin nye stilling glæder han sig især til at arbejde internationalt og at gøre Designers Remix’ brandidentitet til kernen i alle eksterne aktiviteter.

”Designers Remix er karakteriseret af skandinavisk ’coolness’ og har en stærk international profil og strategi, som jeg glæder mig til at arbejde med. Derudover ser jeg frem til at dykke ned Designers Remix brandidentitet, og gøre den til udgangspunktet for alle organisationens aktiviteter”, siger Jakob Gjørtsvang Lauridsen til FashionForum og uddyber videre, hvordan online medier fortsat vil blive en mere integreret del af Designers Remix virke.

”Den kommunikative strategi vil fremadrettet have et større fokus på både internationale samt digitale medier, og derigennem vedligeholde og udbygge vores netværk af bloggere, der en værdsat del af Designers Remix’ kommunikation”.

Designers Remix er sammen med blandt andet Malene Birger og Peak Performance ejet af IC Group.