Seneste nyt fra modebranchen
Artikler
Podcasts
Jobs
KARRIERE

Nyt skobrand er ikke bange for at følge strømmen

Man behøver ikke gå på kompromis med designets identitet, hvis det skal kunne sælges, lyder det fra nystartet virksomhed.
Man behøver ikke gå på kompromis med designets identitet, hvis det skal kunne sælges, lyder det fra nystartet virksomhed.

Sneakers, støvler og sandaler i en lavere prisklasse til alle kvinder. Det er værdisættet bag det nye skotøjsfirma Latinn. Bag brandet står aarhusianske Janni Vind. Med en baggrund fra sælgerfaget, er hun ikke farvet af klassiske designuddannelser, fortæller hun til Fashion Forum. Derfor tør hun tænke forretning ind i sit design.

”Jeg har ikke haft nogle retningslinjer, der har fortalt mig, hvordan man skal gøre tingene som designer. Derfor kan jeg godt tænke kommercielt, ramme bredere og måske også blive mainstream,” siger Janni Vind.

Designs der sælger

Selvom mainstream er et fy-ord i nogle dele af modebranchen, så gør det det ikke noget at tænke lidt kommercielt, mener Janni Vind. Når målet med designet er at ramme kvinder i forskellige aldersgrupper, skal designet være tilgængeligt, synes designeren.

”Der er nogen, der kan slå sig på at lave en enkelt style, der slår igennem, og så videreudvikler man brandet derfra. Men vi ser, hvad der rør sig lige nu i detailhandlen. Det prøver vi at følge og videreudvikle,” fortæller Janni Vind.

Hun lægger dog vægt på, at skoene er unikke, fordi designeren selv sammensætter former, farver og materialer.

Latinns SS15 kollektion kan fra marts købes i blandt andet Salling, Holst Sko og på mærkets egen webshop.