Seneste nyt fra modebranchen
Artikler
Podcasts
Jobs
MODEUGE

Bestseller-messe er et internationalt trækplaster

Siden Bestsellers nye messe, Bestseller United Cph, åbnede dørene i går har der været en god gennemstrøm af indkøbere – både fra vores egen andedam i Danmark, men især også fra det store udland.
Siden Bestsellers nye messe, Bestseller United Cph, åbnede dørene i går har der været en god gennemstrøm af indkøbere – både fra vores egen andedam i Danmark, men især også fra det store udland.

Den danske tøjgigant Bestseller kunne i går modtage modebranchen i egne rammer, da messen ‘Bestseller United Cph’ for første gang slog dørene op i Carlsbergs tidligere tappehal Tap1. På messen udstiller alene Bestseller-brands. Og for dem har messen allerede på andendagen været over al forventning, især fordi konceptet tiltrækker mange udenlandske indkøbere og giver dem et hurtigt overblik over Bestsellers brandportefølje.

Boost og Zalando kom forbi

Ifølge Josefine Elkjær, der er sælger for Selected Femme, har flere af de store, internationale webshopmastodonter allerede været forbi, mens flere er i vente.

”I går var Boost og Zalando forbi vores stand, og i dag kommer Asos, så det er en bred vifte af store, internationale kunder, der lægger vejen forbi. De siger alle sammen, at vores koncept herude er fantastisk, fordi det skaber synergi mellem mærkerne og giver dem muligheden for at tjekke andre mærker ud på kort tid,” siger Josefine Elkjær til FashionForum.

LÆS OGSÅ: “Bestseller samler deres brands i TAP1 under modeugen”

At Bestseller United Cph har tiltrækningskraft på internationale indkøbere, er også en gylden mulighed for nogle af Bestsellers yngre brands. For det kun 3 måneder gamle Vila-subbrand, First and I, er messen nemlig den ideale kulisse til at fremvise deres brandunivers for de udenlandske indkøbere, der ikke normalt lægger vejen forbi deres showroom.

”Vi har en aftale med en indkøber fra Dubai, som råder over en stor del af det mellemøstlige marked. Hun har allerede nogle Bestseller brands i hus, men det er første gang hun er i Danmark, så vi glæder os til vise hende, hvad ‘First and I’ kan som brand. Derudover har vi haft besøg af internationale indkøbere, der har været forbi, når de har browset mellem messens brands,” siger ‘First and I’s indkøbschef Camilla Kjær til FashionForum.

Bestseller United Cph er åben indtil d. 31 januar.