Seneste nyt fra modebranchen
Artikler
Podcasts
Jobs
REGNSKAB

BREAKING: Fusion mellem Stylepit og Conseptor er droppet

I en selskabsmeddelelse oplyser Stylepit, at fusionen med norske Conseptor alligevel ikke bliver til noget.
I en selskabsmeddelelse oplyser Stylepit, at fusionen med norske Conseptor alligevel ikke bliver til noget.

I efteråret offentliggjorde Stylepit, at virksomheden ville købe norske Conseptor. Stylepit skulle dermed overtage ejerskabet af og de danske salgsaktiviteter for mærkerne Solid, Peppercorn, Desires og Tailored Originals.

Sådan bliver det imidlertid ikke. I en selskabsmeddelelse skriver Stylepit i dag:

”I fortsættelse af selskabsmeddelelse nr. 22/2014 har ledelsen i Stylepit A/S modtaget information om, at aktiekøbsaftalen vedrørende Stylepit A/S’ erhvervelse af fire tøjmærker med tilhørende retailforretninger fra det norske selskab Conseptor AS ikke gennemføres.

Gennemførelsen af aktiekøbsaftalen med Conseptor AS var betinget af en række forhold, der har vist sig ikke at kunne opfyldes.”

LÆS OGSÅ: ”Stylepit køber 10 færre butikker af Conseptor”

Nicolai Kærgaard, bestyrelsesformand i Stylepit A/S, udtaler i meddelelsen:

”Vi vil nu igangsætte en undersøgelse af selskabets strategiske muligheder.”