Seneste nyt fra modebranchen
Artikler
Podcasts
Jobs
MODEUGE

Kronprinsessen besøger modeuge-showroom

Det danske smykke-showroom The Jewellery Room får til den kommende modeuge royalt besøg af H.K.H Kronprinsesse Mary.
Det danske smykke-showroom The Jewellery Room får til den kommende modeuge royalt besøg af H.K.H Kronprinsesse Mary.

Copenhagen Fashion Week får i år besøg af H.K.H Kronprinsesse Mary, når smykkeshowroomet The Jewellery Room åbner dørene den 30. januar. Det skriver Danish Fashion Institute i en pressemeddelelse.

Når Danish Fashion Institute, The Danish Jewellers Association og smykkekonsulentvirksomheden Goldmind Communication den 30. januar kl. 10.00 slår dørene op til den fjerde udgave af modeugens smykkeshowroom The Jewellery Room bliver det ekstra særligt. Det skyldes ikke mindst, at Hendes Kongelige Højhed Kronprinsesse Mary aflægger besøg.

Eva Kruse, adm. direktør i Danish Fashion Institute, siger: ”Vi er meget stolte over, at H.K.H. Kronprinsesse Mary aflægger besøg i The Jewellery Room og dermed bakker op om den del af modebranchen, som udgøres af en række smykkebrands, der markerer sig betydeligt på den danske og den internationale modescene – både i forhold til salg og PR.”

Under den kommende modeuge danner The Jewellery Room rammen for i alt 20 smykkemærker, herunder de største danske så som Georg Jensen, Ole Lynggaard Copenhagen, Pandora og Shamballa Jewels, samt flere af de lidt mindre mærker, der dog ligeledes nyder stor opmærksomhed fra modeverdenens mest toneangivende magasiner, blogs og ikoner – heriblandt Maria Black Jewellery, Orit Elhanati og Marlene Juhl Jørgensen.

Du kan læse hele pressemeddelelsen på Danishfashioninstitute.com.