Find de rette eksportmarkeder
Eksport af dansk modetøj er stigende på fjern- såvel som nærmarkeder. Men hvor er det, mulighederne for danske tøjproducenter byder sig? Det tilbyder Eksportrådet gratis rådgivning om.Du har nu muligheden for at høre mere om, hvordan du kan starte dit eksporteventyr, når Eksportrådets rådgivere inden for mode og design er hjemme i forbindelse med Københavns modeuge.
Eksportrådet har samlet rådgivere fra vækstlandene med erfaring og sektorekspertise om netop deres land – Derfor kan de hjælpe dig succesfuldt ud i verdenen.
Rådgiverne tilbyder at kigge forbi din stand til et uforpligtende og gratis møde af ca. 15. minutters varighed. Du vælger selv i forbindelse med tilmelding, hvilke lande du vil møde.
De lande, man kan høre mere om er: Finland, Forenede Arabiske Emirater (U.A.E), Frankrig, Irland, Litauen, Norge, Polen, Rusland, Storbritannien, Sydkorea, Sverige, Tyrkiet og Tyskland.
Rådgiverne vil kunne mødes eller komme forbi og besøge din stand i dagene 28-30. januar. Møder udenfor disse dage kan eventuelt aftales individuelt med rådgiveren.
Det er gratis at deltage og tilmelding sker efter først-til-mølle princippet.
Deadline for tilmelding er d. 22. januar 2015.
Eventuelle spørgsmål kan rettes til eksportraadet@um.dk eller til Eksportrådets hotline på tlf. 3392 0500.
Tilmeld dig møderne ved at trykke HER.
Eksportrådets rådgivere har et unikt kendskab til de enkelte markeder og kan blandt andet hjælpe din virksomhed med at lokalisere agenter og distributører samt arrangere eksportfremstød, events og PR-aktiviteter med mulighed for 35 – 65 procent i tilskud.