Omnichannel er en mulighed – ikke en trussel
Dansk Erhvervs Julehandelsprognose viser, at de butikker, der formår at integrere både det virtuelle og det fysiske detailled over for kunden, oplever salgssucces.Varer bestilt på nettet og hentet i butikker eller at se varen an i butikken for senere at købe den på nettet, er indkøbsadfærd, danskerne har taget mere og mere til sig.
“Det har været et stigende problem for de fysiske butikker, at mange forbrugere gik ned i butikken og fik gratis vejledning for efterfølgende at købe varen på nettet. Men det kan jo være en god forretning for både butikken og forbrugeren, hvis man kan se varen i butikken og efterfølgende gå hjem og købe den på samme butiks hjemmeside,” siger markedschef i Dansk Erhverv, Lone Rasmussen i en udtalelse.
LÆS OGSÅ: ”Detail-revolution – sådan angriber du omnichannel”
”Forbrugerne har forskellige behov og bruger i stigende grad flere forskellige købsplatforme. Det har butikkerne taget til sig, og vi kan se, at de er blevet bedre rustet til kundernes behov både på e-handel og den fysiske handel,” uddyber hun.
Click & collect og showrooming vinder indpas
Dansk Erhvervs undersøgelse viser, at næsten hver femte dansker, der e-julehandler i år, forventer at bestille gaven på nettet og hente den i butikken via såkaldt click & collect.
”De butikker, der både har en netbutik og en fysisk butik, kan give forbrugerne en fleksibilitet og kundeservice, som mange sætter pris på særligt her op til jul. Forbrugeren kan sidde hjemme i sofaen om aftenen og se butikkens udvalg, bestille sin julegave og dagen efter gå ned og hente den i butikken,” siger Lone Rasmussen.
LÆS OGSÅ: ”Cross channel-rapport: Modebranchen halter bagefter”
Også den modsatte tendens, såkaldt showrooming, er populært hos forbrugerne. Hver fjerde, der køber julegaver online, vil først orientere sig i en fysisk butik, viser undersøgelsen. Og det kan være en fordel for butikkerne, forudsat de fysiske butikker er klar til at samle forbrugeren op online, vurderer Lone Rasmussen.
”Det har været et stigende problem for de fysiske butikker, at mange forbrugere gik ned i butikken og fik gratis vejledning for efterfølgende at købe varen på nettet. Men det kan jo være en god forretning, for både butikken og forbrugeren, hvis man kan se varen i butikken og efterfølgende gå hjem og købe den på samme butiks hjemmeside,” siger hun.
Ifølge Dansk Erhvervs Julehandelsprognose vil julehandlen i år beløbe sig til 7,6 milliarder kroner, hvoraf de 5,4 milliarder kroner går til julegaverne. 1,2 milliarder kroner bliver lagt på nettet.
Kilder: Dansk Erhverv